EnergiWatch

EU er parat til at lægge yderligere told på amerikanske varer

EU-Kommissionen forbereder en lang liste af told på amerikanske varer for omkring 20 mia. dollars, hvis USA indfører nye toldsatser på importerede europæiske biler, fortæller handelskommissær.

Foto: EU/Andrea Renault

EU står klar til at svare igen, hvis USA indfører nye toldsatser på importerede europæiske biler.

Det fortæller EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, til avisen Dagens Nyheter onsdag.

"Vi håber, at det ikke går så vidt, og at vi kan finde en løsning. Hvis ikke forbereder EU-Kommissionen en ret lang liste af mange amerikanske varer. Det ville være for omkring 20 mia. dollar," siger kommissæren ifølge Reuters.

Onsdag er hun og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, på besøg i Det Hvide Hus i USA's hovedstad, Washington. Her skal de møde den amerikanske præsident, Donald Trump, og forhandle om en handelsaftale.

Ifølge Cecilia Malmström er de potentielle tariffer ikke rettet mod bestemte amerikanske stater, men gælder blandt andet landbrugsprodukter, maskiner og højteknologiske varer.

Trump lægger pres på Mexico om frihandelsaftale

Medie: Trump er villig til ekstratold på alle kinesiske varer 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs