EnergiWatch

EU og Japan underskriver omfattende frihandelsaftale

Donald Tusk: Vi sender et klart budskab om, at vi står sammen mod protektionisme.

Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo

EU og Japan har tirsdag underskrevet en omfattende frihandelsaftale, som EU-præsident Donald Tusk kalder "et klart budskab" mod protektionisme. 

Aftalen blev underskrevet af EU-Kommissionens øverste repræsentanter og af Japans premierminister, Shinzo Abe.

Den skaber en frihandelszone, som dækker næsten en tredjedel af verdens bruttonationalprodukt.

"Vi sender et klart budskab om, at vi står sammen mod protektionisme," siger Tusk efter underskrivelsen af aftalen, som er den største, der er forhandlet på plads af det indre marked.

"Stort set alle toldsatser bliver elimineret, og en lang række tekniske handelshindringer bliver fjernet, så det bliver på alle måder nemmere at sælge danske varer og serviceydelser på det japanske marked," siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

"Det er noget, vi ser meget frem til, for Japan er verdens tredjestørste økonomi," siger Peter Thagesen.

Danske virksomheder eksporterede i 2017 varer og tjenester til en værdi af godt 22 milliarder kroner til Japan.

Aftalen ventes at træde i kraft i begyndelsen af 2019.

Handelskrisen kan få Kina til at fri til EU på topmøde

EU vil kræve klimaaftale med i handelsaftaler 

Mere fra EnergiWatch

Norsk Lundin-chef går af

Kristin Færøvik, der hidtil har været adm. direktør for olieselskabet Lundin Energy i Norge, fratræder ved udgangen af måneden.

Vattenfall frabeder sig flere udbudslotterier

Fremtidige udbud af dansk havvind bør fokusere på kriterer som systemintegration og grøn profil snarere end på evnerne udi at være heldig i en lodtrækning, mener det svenske energiselskab.

Ørsted opfører godt 1 GW tysk havvind

Gigawatt-projekter bør være en "selvfølge" i de kommende tyske havvindudbud, konstaterer Ørsted, der onsdag træffer beslutning om at opføre en af verdens første støttefrie havvindparker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs