EnergiWatch

May: Hvidbog for EU-farvel er baseret på vælgernes vision

"Det, som vi kommer med, er en fremlæggelse af det, som den britiske befolkning stemte for," siger May om udspillet, som tidligere på ugen fik to nøgleministre til at træde tilbage.

Foto: ritzau/AP/Frank Augstein

Efter et dramatisk opgør i den konservative britiske regering præsenterede premierminister Theresa May torsdag en hvidbog, som hendes regering kalder en plan for en "principfast og praktisk" udtræden af EU - også kaldet brexit.

"Det, som vi kommer med, er en fremlæggelse af det, som den britiske befolkning stemte for," siger May om udspillet, som tidligere på ugen fik to nøgleministre til at træde tilbage.

I den længe ventede hvidbog foreslår briterne et nyt sikkerhedsmæssigt partnerskab med EU. Samtidig lægger den britiske regering op til, at Storbritannien og EU opretholder et frit marked for varer - med et løsere forhold omkring tjenesteydelser.

Frihandelsesområdet, som er planens kerne, har vakt harme hos mange af premierministerens partifæller. To af Mays vigtige ministre valgte at forlade regeringen i protest mod planen.

De to ministre, som ville have et "hårdt brexit" med et klart brud med EU, var David Davis, der som brexit-minister stod for forhandlingerne med EU.

Den anden var Boris Johnson, der var udenrigsminister og en af de mest markante fortalere for EU-modstanderne.

Hvidbogen om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien bliver offentliggjort, lidt over to år efter at briterne ved en folkeafstemning stemte for en udtræden af EU.

En talsmand for den britiske premierminister siger, at May-regeringen ikke udelukker, at forhandlingerne med EU kan ende uden en aftale.

Brexit skal senest være forhandlet færdig i oktober-november i år, hvis Storbritannien som planlagt skal træde formelt ud af EU i marts 2019.

Men uret kan sættes i stå efter artikel 50, så forhandlingerne fortsætter efter fristen.

To konservative trækker sig fra poster i protest mod May

Britisk regering forbereder sig på et brexit uden aftale

Brexitministere forlader regeringen i protest mod strategi

Storbritannien undervurderer brexit-regning med milliarder

Forsiden lige nu

Global vindlobby bag ny ambitiøs strategi

"Hele vindindustrien er i opbrud, og jeg er ikke bange for at kalde det for disruption," siger formanden for det Globale Råd for Vindenergi (Gwec), Morten Dyrholm, i et interview med EnergiWatch.

Endnu et brud på elbørs-regler

"Det pågældende medlem var ikke Einar Aas, men en anden," bekræfter Georg Aasen, CEO på Nasdaq Commodities, over for nyhedsmediet Montel.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere