EnergiWatch

Tesla øger sine priser i Kina som konsekvens af højere toldsatser

To af bilmodellerne har fået en prisstigning på mere end 20.000 dollar i Kina.

Amerikanske Tesla, der blandt andet producerer eldrevne biler, har hævet prisen på flere af sine biler på det kinesiske marked som reaktion på den igangværende handelskonflikt mellem USA og Kina.

Dermed er Tesla en af de første amerikanske bilproducenter, som kommer med prisstigninger på baggrund af konflikten, der har betydet øgede toldsatser de to lande imellem. Det skriver Reuters, som henviser til en historie fra branchemediet Electrek.

Det skal være Teslas biler af mærkerne Model X og S, som har fået løftet deres priser med mere end 20.000 dollar i Kina. Det svarer til en prisforhøjelse på godt 127.000 kr.

De højere kinesiske priser kommer, efter at Kina har hævet toldsatserne på import af amerikanske biler som direkte modsvar til de højere toldsatser, som USA fredag morgen dansk tid indsatte over for import af en lang række kinesiske varer.

Over for Reuters har Tesla foreløbig ikke villet kommentere historien fra Electrek.

Sidste år kom omkring 17 pct. af Teslas samlede omsætning fra Kina, og producenten estimeres at eksportere cirka 15.000 biler til landet i løbet af et år.

EU lægger beskyttelsestold på stål

USA starter kinesisk straftold - Kina tvunget til at gengælde

Trump peger på bilafgift som USA's bedste handelsmulighed 

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs