EnergiWatch

Brexitministere forlader regeringen i protest mod strategi

David Davis, der er imod premierminister Theresa Mays nye strategi, offentliggjorde sin tilbagetrækning kort før midnat søndag.

Foto: ritzau/AP/Frank Augstein

Den britiske brexitminister David Davis har trukket sig fra regeringen blot 48 timer inden den britiske premierministers, Theresa Mays, nye, "bløde" brexit-strategi skulle træde i kraft.

Det skriver Financial Times.

David Davis, der var imod premierministerens nye strategi, offentliggjorde sin tilbagetrækning kort før midnat søndag. Et hårdt slag for Theresa May, der var overbevist om, at hun havde samlet det bedste hold til et muligt brexit-forlig.

Regeringsmedlemmer udtaler, at andre brexitministre heriblandt Steve Baker og Suelle Braverman ligeledes har trukket sig fra regeringen i protest over premierministerens strategi.

Theresa May har ifølge Financial Times holdt David Davis i uvished til sidste øjeblik omkring hendes brexit-strategi. David Davis advarede mod, at EU ikke ville acceptere regeringens nye brexit-aftale - en advarsel, der blev underkendt, og som i sidste ende resulterede i den tidligere ministers aftrædelse.

David Davis blev i 2016 sat til at overse brexit. En stilling, som gradvist blev overtaget af Olly Robbins. Det var også Olly Robbins, der var med til at definere Theresa Mays nye brexit-strategi.

Opsigelsen bliver mødt af forskellige reaktioner fra andre britiske politikere. Det konservative parlamentsmedlem Andrea Jenkyns roser David Davis for hans mod og standhaftighed i forbindelse med opsigelsen. I den anden lejr står formanden for det britiske Labour Party, Ian Lavery.

"Det her er total kaos, og Theresa May har ingen autoritet tilbage. Theresa May er premierminister af navn, men ikke af gavn. Hun kan ikke gennemføre brexit, og vores land er gået helt i stå, mens de konservative nyder godt af konflikten," siger Ian Lavery til Financial Times.

Den britiske premierminister havde frygtet, at enten David Davis eller den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, ville trække sig fra regeringen i protest over den nye strategi.

Storbritannien undervurderer brexit-regning med milliarder

EU-ledere bekymrede for brexit-forhandlinger

Pundet svækket efter May taber brexitafstemning

Forsiden lige nu

Briterne vil både blæse og have mel i munden efter brexit

Nyhedsanalyse: Storbritanniens forslag til en aftale med EU efter brexit vil være godt nyt for fødevarevirksomheder og andre handels- og produktionsvirksomheder, mens servicevirksomheder og finansielle virksomheder til gengæld kan blive klemt. Parterne står dog stadig langt fra hinanden i forhandlingerne, skriver Watch Mediers EU-korrespondent, der er dykket ned i den såkaldte hvidbog.

Energikæmpe sender udskældte energibesparelser i nyt udbud

Cerius har gjort status efter forårets møgsag om et udbud af energibesparelser for et trecifret millionbeløb. Nu er man klar til at sende opgaven på markedet igen, og her forklarer netdirektøren, at man har "lyttet opmærksomt" til den tidligere kritik.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere