EnergiWatch

23 lande i global erklæring: Hæv klimaambitionerne

I en ny erklæring lover Danmark sammen med 22 andre lande at undersøge mulighederne for at øge klimaambitionerne.

Foto: Jeppe B. Nielsen

Danmark er gået sammen med 22 andre lande om en ny, global erklæring for at øge klimaindsatsen, oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.

I erklæringen giver landene et løfte om at undersøge mulighederne for at øge deres egne klimaambitioner, samt at få vedtaget "et stærkt regelsæt" for Parisaftalen på COP24 i Polen til december.

"Jeg er meget glad for at stå helt fremme sammen med en gruppe af verdens ambitiøse lande, der hermed understreger vigtigheden af den internationale klimaindsats. Samtidig giver vi vores opbakning til FN's Generalsekretær og hans lederskab på klimaområdet op mod det planlagte klimatopmøde i 2019 - og det mener jeg, er et stærkt og vigtigt signal til omverdenen i vores stræben efter at nå Parisaftalens mål," udtaler energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i meddelelsen.

Udover Danmark er det blandt andet Tyskland, Holland, Canada, Spanien, Sverige, Storbritannien, Norge, Mexico og New Zealand, som er med til at underskrive den nye erklæring.

I meddelelsen bliver der dog ikke givet udtryk for konkrete initiativer, der skal få de enkelte lande til at nå de internationale klimamål om at bremse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader.

Erklæringen kommer to dage efter, at de politiske insitutioner i EU blev enige om nye klimamål. EU har sat et mål for, at vedvarende energi skal udgøre 32 pct. af energiforbruget i 2030, og at energieffektiviteten skal ligge på 32,5 pct.

Målene er med til at sætte rammerne for, hvordan EU skal leve op til Parisaftalen.

Global erklæring: Den grønne omstilling kræver privat kapital 

Danmark kalder til klimakrig mod EU's bilindustri 

Energiminister føler sig sikker på at nå nye EU-mål 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs