EnergiWatch

Trump truer Kina med nye toldsatser for 200 milliarder

USA's præsident har ifølge Reuters anmodet landets handelsministerium om at finde de kinesiske produkter, der er bedst egnet til de nye toldsatser.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Evan Vucci

USA's præsident, Donald Trump, truer med at hæve tolden på en lang række kinesiske varer med yderligere ti procent.

Præsidenten siger, at han har anmodet landets handelsministerium om at finde de kinesiske produkter, der er bedst egnet til de nye toldsatser, for i alt 200 milliarder dollar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Hvis Kina fortsat nægter at ændrer dets praksis og insisterer på at vedtage yderligere toldsatser, som det for nylig er blevet oplyst, så vil disse nye toldsatser blive en realitet, så snart den lovmæssige del af processen er i orden," lyder det fra præsidenten.

Kinas handelsministerium anser Trumps trussel som et forsøg på "afpresning".

"Praksis med et ekstremt pres samt afpresning fraviger den konsensus, begge lande i fællesskab er nået frem til igennem flere forhandlinger. Og det er en stor skuffelse for det internationale samfund," udtaler Kinas handelsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeriet har Kina "ikke andet valg end at tage samme vidtgående beslutninger" og "voldsomme modtræk".

Det nyeste skridt fra præsidenten skyldes ifølge Trump "uacceptabel" adfærd fra kinesisk side, efter landet fredag besluttede at føje 659 amerikanske varer til listen over produkter, der fra 6. juli vil blive pålagt ekstra told ved ankomsten til Kina.

De kinesiske toldsatser kommer som svar på, at USA kort forinden besluttede at indføre en 25 procents told på varer fra Kina til en værdi af 50 milliarder dollar.

USA og Kina er verdens to største økonomier, og landenes udveksling af nye toldsatser frygtes at være et skridt nærmere en reel handelskrig.

Donald Trump har tidligere advaret kineserne mod at svare igen.

Omvendt beskylder kineserne USA for at løbe fra løfter, der er blevet givet under tidligere forhandlinger.

"Den amerikanske beslutning har overtrådt Verdenshandelsorganisationens regler og er i modstrid med den forståelse, som Kina og USA har opnået i tidligere forhandlinger om handel," skrev det kinesiske nyhedsbureau Xinhua i sidste uge.

Trump bekræfter 50 mia. dollars told over for Kina 

Kina vil svare prompte igen på toldudspil fra Trump 

Trump er klar med milliardtold på kinesiske varer

EU-lande godkender gengæld mod USA-told for milliarder  

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs