EnergiWatch

Danmark og Kina indgår aftale om havvindmøller

Danmark har landet en tre-årig aftale om at bidrage til opførelse af havvindmølleparker i Kina.

Foto: Siemens

Under sit seneste besøg i Kina har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) underskrevet en aftale med den kinesiske energiminister Nur Bekri om udvikling af havvindmølleparker i Kina. Med den nye aftale øremærker Danmark otte millioner kroner, der skal bruges i løbet af de næste tre år på at få fagkyndige og virksomheder til at hjælpe Kina med hurtigere at opføre store havvindmølleparker.

Det skriver Politiken.

Energiministeren kalder aftalen for "en milepæl i det dansk-kinesiske energisamarbejde" og understreger over for avisen, at dette er en anerkendelse af dansk viden om grøn energiproduktion, samt en god mulighed for danske virksomheder at komme ind på det kinesiske marked. Samtidig oplyser Energistyrelsen til Politiken, at den danske energieksport til Kina i fjor steg med 600 mio. kr. til 3,7 mia. kr.

"Det afgørende er, at vi kommer med vores viden og idéer om, hvordan man kan udbyde og regulere havvind. Jo mere vi kan sørge for, at Kinas sektor for havvind minder om det, vi har herhjemme, jo bedre kan vi sikre afsætning for danske virksomheder. Og samtidig bidrager vi til den grønne omstililng i Kina," siger Lars Christian Lilleholt til Politiken.

Kina er verdens største udleder af CO2, og hele 66 pct. af Kinas energiforbrug dækkes af kul. På grund af den ekstreme luftforurening i landet har Kinas Nationale Energi-administration et mål om en drastisk grøn omstilling inden 2050, og ifølge en rapport fra regeringen vil op til 86 pct. af Kinas energiforbrug kunne dækkes af vedvarende energi i 2050.

Den kinesiske regering har ifølge brancheorganisationen Dansk Energi et mål om at nå 5.000 megawatt havvind i 2020, og yderligere 10.000 megawatt under opførelse samme år. Det til trods for at Kina på syv år kun har nået at opstille omkring halvdelen af de 5.000 megawatt havvind.

Udover at få de danske virksomheder til at hjælpe Kina med hurtigere at nå i mål med ambitionerne for offshore vind, har Lars Christian Lilleholt også tidligere givet udtryk for, at et samarbejde med Kina vil kunne bidrage stort til regeringens mål om at fordoble eksporten af den danske energiteknologi fra cirka 70. mia. kr. i 2015 til 140 mia. kr. i 2030.

Lilleholt: "Grønne investeringer skal op i gear"

Danmark og Kina skal øge energisamarbejde

Kinesisk energiminister skal se på dansk energiteknologi

Medie: Danmark vil bygge testcenter for havmøller i Kina

Danmark skal få gang i Kinas vindmøller og tjene kassen

Forsiden lige nu

Ny dansk energikonference ser dagens lys

En lang række danske organisationer er gået sammen om at etablere en årlig energikonference. Tanken er at booste energiinnovationen gennem flere udviklings- og demonstrationsprojekter med forskellige typer af aktører.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere