EnergiWatch

Medie: Regeringen vil fjerne afgiftsfritagelse på overskudsvarme

Regeringen vil fjerne afgiftsfritagelsen for en række af de virksomheder, der leverer mest overskudsvarme, skriver Børsen. Det får to store spillere til at opgive nye investeringer.

Foto: /Ritzau Scanpix/Mie Brinkmann/

Selvom regeringens energiudspil rummer 100 mio. kr. til bedre at kunne udnytte overskudsvarme, så skulle tre forhandlingsnotater, som Børsen er i besiddelse af, vise, at regeringen også arbejder på at fjerne afgiftsfritagelsen for en række virksomheder, der i dag leverer mest overskudsvarme. Det får to virksomheder til at skrinlægge investeringsplaner.

Det skriver Børsen.

Forhandlingsnotaterne skulle ifølge avisen vise, at regeringen vil fjerne afgiftsfritagelsen i 2028, og at den vil lægge et loft over den forrentning, man kan få ud af et nyt anlæg. Samtidig skulle notaterne også vise, at regeringen lægger op til, at et forenklet regelsæt og en lettelse af elvarmeafgiften skal fremmeoverskudsvarmen fra datacentre og supermarkeder. I alt vil regeringen løfte overskudsvarmeleverancen fra ca. 5 mio. GJ om året til 9 GJ om året ved hjælp af de 100 mio. kr. Samlet set skulle potentialet for udnyttelse af overskudsvarme være 12,5 GJ.

Tilsammen står Shell Raffinaderiet og Aalborg Portland for mere end halvdelen af Danmarks overskudsvarme i dag, ca. 2,7 GJ, men til avisen fortæller de begge, at det vil få dem til at opgive nye investeringer i overskudsvarme.

"Det her gør, at vi ikke kan investere de yderligere 80 mio. kr. i et nyt overskudsvarmeanlæg, selvom det vil give os mulighed for at øge mængden af overskudsvarme med ca. 43 pct.," siger managing director i Aalborg Portland, Michael Lundgaard Thomsen, til avisen.

Bureaukrati får Bilka til at forære overskudsvarmen væk

Facebook shopper strøm til stort datacenter uden om Danmark 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs