EnergiWatch

Venstre ønsker flere sanktioner mod Rusland

EU indførte i juli 2014 økonomiske sanktioner mod Rusland. De rammer energi-, forsvars- og finanssektoren.

Foto: Sergei Karpukhin, AP

Venstre håber på flere sanktioner mod Rusland.

Det siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. Han er initiativtager til en høring onsdag om den såkaldte Magnitskij-liste.

"Danmark er allerede involveret i sanktioner mod Rusland gennem EU. Vi bør imidlertid se på, om vi kan øge presset mod Rusland ved at indføre den samme sanktionsliste som blandt andet USA, Storbritannien og de baltiske lande har indført," siger Aastrup Jensen i en skriftlig kommentar.

I april sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at Danmark overvejer at tage nye skridt for at straffe Ruslands politik over for omverdenen.

Det kan ske ved at forbyde navngivne russiske rigmænd indrejse og indefryse deres værdier.

Regeringen er åben over for at se på, om en af vejene frem kan være en dansk lov, der går mere direkte efter russiske rigmænd.

Efter onsdagens høring vil regeringen vurdere, om loven også bør indføres i Danmark.

USA, Canada og de baltiske lande har blandt andet indført den slags tiltag. Det kaldes populært en Magnitskij-lov. Lovgivningen har fået sit navn efter advokaten Sergej Magnitskij. Han døde i et russisk fængsel.

Han afslørede milliardsvindel i Rusland. Men han endte med selv at blive smidt i fængsel. Her døde han i 2009.

"Vi har for nyligt set, hvordan personer med relationer til Putins (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.) indercirkel har benyttet et dansk pengeinstitut til at hvidvaske penge. Derfor er det afgørende, at også Danmark er med helt i front, når det gælder om at imødegå truslen fra Rusland," siger Aastrup Jensen.


Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs