EnergiWatch

Politikere vil have flere varmepumper – men er uenige om hvordan

Der er egentlig bred enighed blandt de danske politikere om, at der skal flere varmepumper i fjernvarmen, men vejen dertil skaber splittelse.

Foto: Dansk Fjernvarme

Brændselsbinding, elafgift og forblivelsespligt er nogle af de centrale emner, der bliver diskuteret af politikerne i forhold til at få flere varmepumper ind i fjernvarmen.

Det skriver Altinget.

Her fortæller Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, at det er vigtigt, at afgiftslettelserne er på plads, inden brændselsbindningen bliver ophævet, så man sikrer, at varmepumper og biomasse bliver stillet "nogenlunde lige rent afgiftsmæssigt."

"Vi vil afskaffe kraftvarmekravet og brændselsbindingen i tråd med Klimarådets anbefalinger. Det kombinerer vi med en sænkelse af elvarmeafgiften, så vi får skabt en bedre balance mellem el og biomasse," siger Venstres energiordfører, Thomas Danielsen, til mediet.

Men hos både De Radikale og Socialdemokratiet er der skepsis omkring, hvorvidt det overhovedet er hensigtsmæssigt at ophæve brændselsbindingen. Her fortæller Ida Auken, at man skal være sikker på, at de ændringer, man foretager, vil føre til varmepumper og ikke biomasse. Mens Jens Joel fra Socialdemokratiet siger, at han er dybt bekymret for, hvorvidt regeringens model åbner for fejlinvesteringer, der hverken gavner klimaet eller varmeværkerne på langt sigt.

Som EnergiWatch tidligere har skrevet, så har energiminister Lars Chr. Lilleholt tidligere forklaret, at der er frit spil for de decentrale kraftvarmeværker, der ønsker et skifte til varmepumper.

"Det er normalt ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt at indrette kraftvarmeanlæg i disse områder pga. de lave elpriser og størrelsen på anlæggene. Derfor udgør kraftvarmekravet sjældent en forhindring for at opstille varmepumper i decentrale områder," skrev ministeren i sit svar til et spørgsmål fra Andreas Steenberg og fortsatte:

"Herudover er der også en begrænsning på, hvilke brændsler der må anvendes i decentrale områder. Det er i disse områder ikke tilladt at udskifte naturgasbaseret produktion med ren varmeproduktion på biomasse. Dette kaldes brændselsbindingen. Eldrevne varmepumper bruger dog ikke brændsler og begrænses derfor ikke af brændselsbindingen."

Lilleholt: Varmepumper er fritaget for brændselsbinding

Fjernvarmen har opkrævet over 600 mio. kroner for meget

Ny analyse: Privat fjernvarme er dårligst til at sænke priserne

 

Forsiden lige nu

Rockwool udkæmper kapacitets-kampen

Efter et fremragende første kvartal skruer Rockwool-chefen Jens Birgersson nu endnu mere op for investeringerne i kapacitet for at bekæmpe flaskehalse. Direktøren har også store forventningerne til investeringerne i energieffektivitet verden over.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere