EnergiWatch

Regeringen vil bruge 1,5 milliarder på cyberforsvar

Med 25 initiativer i ny strategi og i alt 1,5 milliarder kroner vil regeringen bekæmpe digitale trusler.

Colourbox
Foto: Colourbox

Myndigheder, virksomheder og den enkelte borger skal beskyttes bedre mod cyberangreb fra it-kriminelle og fremmede stater.

Det er det overordnede mål med regeringens strategi for cyber- og informationssikkerhed. Den blev præsenteret tirsdag.

Strategien består af 25 konkrete initiativer. Og den bygger videre på Forsvarsforliget 2018-2023.

I de kommende år vil regeringen investere 1,5 milliarder kroner i Danmarks cyber- og informationssikkerhed.

"Truslen fra hackere og it-kriminelle imod borgere, virksomheder og myndigheder er rykket meget tæt på, og de digitale angreb bliver flere og stadig mere avancerede. "

"Med denne strategi styrker vi vores evne til at forsvare samfundet imod cyberangreb," siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er it-kriminelle og lande som Rusland blandt de største trusler.

"Denne strategi er en naturlig forlængelse af forsvarsforliget, hvor vi også prioriterer cyberområdet højt, og de mange midler fra forliget kommer hele samfundet til gavn," siger Claus Hjort Frederiksen.

Virksomheder skal blive bedre til at stå imod angreb, som potentielt kan lægge en virksomhed helt ned, lyder det fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

"Den digitale omstilling kan være nøglen til at øge produktiviteten og væksten og dermed fundamentet for vores fælles velstand i fremtiden."

"Derfor skal vores virksomheders digitale fremtid være tryg og bedre sikret imod hackere og andre cyberkriminelle," siger Brian Mikkelsen.

Seks sektorer er ifølge regeringen særligt sårbare over for cyberangreb. Det drejer sig om energi-, transport, tele-, finans-, sundheds- og søfartssektoren.

Strategien betyder, at Danmark får et døgnbemandet nationalt cybersituationscenter. Det er placeret i Center for Cybersikkerhed.

Centret skal stå for øget overvågning af de mest vitale it-systemer og Danmarks vigtigste digitale netværk. Meningen er, at man kan varsle myndigheder og virksomheder om aktuelle og potentielle trusler.

Derudover skal flere danskere have mere viden om, hvordan de beskytter sig i forhold til digitale angreb.

Derfor skal der mere fokus på digital dannelse og sikkerhed i uddannelsessystemet - lige fra folkeskole til universitet.

Cybertruslerne der truer verdens energiforsyning

Danske myndigheder undersøger stort ransomware-angreb

Forsiden lige nu

Total er helt ude af Iran

Det er blot et år siden, at iranerne så store muligheder for udvidelse af landets gas- og olieproduktion med omfattende aftaler med oliegiganter som Shell og Total. Glæden blev dog kortvarig, og nu er Total helt ude af Iran.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere