EnergiWatch

FTI: Vindmølleproducenter har kæmpe udfordring i stærkt konkurrencepræget marked

"Det er fair at sige, at den største udfordring for vindmølleproducenterne er at fastholde deres nuværende marginer i et så udfordrende og konkurrencepræget miljø," lyder det fra FTI Consulting.

Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas

Den største udfordring for vindmølleproducenterne er at fastholde deres indtjeningsmarginaler, i et marked der er stærkt konkurrencepræget og ramt af styrket prispres efter overgangen til auktionsbaserede systemer.

Det vurderer seniorkonsulent Feng Zhao fra FTI Consulting over for Ritzau Finans.

"Der er et enormt pres på mølleproducenterne, som følge af den globale trend med at markedet skifter til auktioner fra statsligt regulerede priser, og det faktum at solenergi fortsætter med at slå rekorder i nedadgående retning for auktionspriserne," siger Feng Zhao.

Tidligere nød projektudviklerne på flere af de markeder, hvor der i dag er introduceret auktioner, godt af såkaldte feed-in-tariffer, eller en præmie oven i den almindelige elpris, men nu er projektudviklerne i direkte konkurrence med hinanden om at kunne levere den laveste strømpris til aftageren.

Det har forstærket presset i et i forvejen stærkt konkurrencepræget marked.

"Vestas’ regnskab for 2017 har allerede vist sandheden: Ordreindgangen steg 6 pct. opgjort i megawatt, men i værdi var der tale om en tilbagegang på 0,6 mia. euro."

"Det er fair at sige, at den største udfordring for vindmølleproducenterne er at fastholde deres nuværende marginer i et så udfordrende og konkurrencepræget miljø," siger Feng Zhao.

På Vestas' største marked, det amerikanske, indikerer statistikker ifølge FTI Consulting, at prisen på et gennemsnitligt vindmølleprojekt er faldet med 50 pct., sammenlignet med da priserne toppede i 2008.

"Prisen afhænger af møllestørrelsen og servicepakkens omfang, men ligger i et interval fra 800 til 1050 dollar per kilowatt-time. Tallene i Vestas' regnskab for første kvartal indikerer, at vi i øjeblikket er tæt på den lave ende af intervallet," siger Feng Zhao.

Han fortæller, at trenden for møllepriserne i USA - og globalt for den sags skyld - er en årlig prisreduktion på omkring 5 pct.

"Det er en slags standard for mainstreammøllen og nøglekomponenter i markedet," fastslår seniorkonsulenten.

Han peger dog på, at situationen kan ændre sig, som følge af bekymringer i markedet om at tolden på 25 pct. på importerede stålprodukter i USA kan pålægge ekstra omkostninger på møllen.

Det er der i forvejen et eksempel på inden for solenergi.

"Tolden i USA på importerede solpaneler, ud over et loft, er et perfekt eksempel på det, da den øgede projektomkostningerne," noterer Feng Zhao.

GE kaster sig over projektudvikling

Vestas og GE sidder tungt på igangværende projekter i USA

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere