EnergiWatch

Mens vi venter på Godot: Her er ønskerne til energiforliget

Et energiudspil fra regeringen er efter sigende lige på trapperne, og det bliver nok en vanskelig opgave for energiministeren at gøre alle tilfredse. Men hvad er det egentlig, brancherne og virksomhederne vil have? Det giver vi dig svaret på her.

Foto: Nicolai Lorenzen/Polfoto/Arkiv

Minimum halvdelen af den danske energi skal komme fra vedvarende energikilder i 2030, men det er endnu uvist, hvordan vejen mod målet set ud. Det skal det kommende energiforlig opklare, og på forhånd er ønskerne mange.

For energiforliget berører mange interessenter i form af alt fra private borgere, organisationer og virksomheder, der alle ønsker at få de mest gunstige betingelser.

Hos Dansk Energi har man på forhånd opstillet fire kerneønsker eller anbefalinger, om man vil, til energiforliget.

Den første anbefaling handler om, at danskernes energiforbrug skal blive grønnere. Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, at brancheorganisationen ønsker, at elafgiften bliver sænket.

"Elafgiften skal reduceres fra 91 øre til 27 øre/ kWh så elafgiften ligestilles med andre afgifter på energi i tråd med anbefalingerne fra Det Økonomiske Råd," skriver Dansk Energi i sine anbefalinger.

Derudover skal man fastholde reduktionen af elvarmeafgiften, og man skal skabe grønnere transport ved at fritage el til transport for elafgift.

Det bliver billigere for forbrugerne, godt for virksomhederne og løser Danmarks klimaforpligtelser. Set med vores øjne er det en vindersag i alle henseender.

Troels Ranis.

Den anden anbefaling handler om, at der skal være mere grøn energiproduktion til lave priser. Her vil Dansk Energi kan have, at der bliver opført 2-3 nye havvindmølleparker frem mod 2030. Samtidig skal der mere sol og vind på land, og at fjernvarmen får valgfrihed og fuld frihed til at bestemme over sin produktion. Samtidig skal der lægges en strategi, der understøtter målet om at udfase kul frem mod 2030, og en strategi for udfasning af gas frem mod 2050.

Den tredje anbefaling handler om at sænke det danske energiforbrug. Her ønsker brancheorganisationen en ny energieffektiviseringspolitik finansieret over finansloven, at der bliver etableret en central udbudspulje på 300-500 mio. kr. årligt målrettet erhverv, at der etableres en pulje på 50 mio. kr. årligt til udfasning af oliefyr i bygninger, hvor der skiftes til en varmepumpe frem mod 2030. Og sidst men ikke mindst, så skal der komme en revidering af bygningsreglementet.

Den fjerde og sidste anbefaling går på at styrke eksportmulighederne gennem forskning og udvikling. Her skal der afsættes 1 mia. kr. om året til energiforskning, mener brancheorganisationen.

Dansk Energi: Danmark skal lade sig inspirere af Holland

Dansk industri vil ikke fyre for fuglene

I den kommende energiaftale skal det være slut med, at danske virksomheder og kraftværker sender store mængder overskudsvarme direkte ud i atmosfæren i stedet for at bruge den til opvarmning, mener branchedirektør i DI Energi Troels Ranis.

Vi har diskuteret det i årevis, men der er ikke handlet på det. Potentialet er der stadig. Halvdelen af fjernvarmen laves i dag med fossile brændsler, og kul udgør 20 procent af vores fjernvarme," har han tidligere fortalt til Ritzau.

Ifølge en analyse udarbejdet af DI, så kunne al den spildte energi - med et velfungerende afgiftssystem - sænke Danmarks CO2-udledning med næsten 20 pct. i den del, der ligger uden for EU's kvotesystem - populært kaldet de tre B'er: biler, boliger og bønder.

"Det bliver billigere for forbrugerne, godt for virksomhederne og løser Danmarks klimaforpligtelser. Set med vores øjne er det en vindersag i alle henseender," sagde Troels Ranis.

JEns joel

Udnyttelsen af overskudsvarmen er ifølge Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, en absolut skal-opgave" i det kommende energiforlig, har han tidligere fortalt til Ritzau.

"Det er fuldstændig tosset og svært at forklare folk. Problemet berører ikke kun de meget omtalte nuværende og kommende datacentre i Danmark, der er storforbrugere af energi, men også almindelige industrivirksomheder," siger Jens Joel til Ritzau og fortsatte:

"Det er under alle omstændigheder en opgave, der skal løses ret hurtigt, for det betyder noget for investeringer i virksomhederne. For hver måned med uklarhed risikerer man, at der træffes forkerte beslutninger."

DI: Energiaftale skal forhindre fyring for gråspurvene

13 bidrag fra Dansk Fjernvarme

Hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme har man lanceret 13 råd til den kommende energiaftale.

Anbefalingerne går blandt andet på, at der skal skrues op for samarbejdet mellem el og varmesektoren, overskudsvarmen skal udnyttes, og fjernvarmeselskaberne skal have mere frihed til selv at træffe kloge valg.

"Når man kigger rundt i det energipolitiske landskab er det meget tydeligt, at der er en række aktører, myndigheder og lignende, der har mange spændende tanker om, hvad fjernvarmeselskaberne kan og skal levere. Nu leverer fjernvarmesektoren selv sit bud på, hvad der skal til, hvis vi fortsat skal levere billigere og grøn fjernvarme altid,” udtalte Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, da man overrakte de 13 forslag til energiminister Lars Chr. Lilleholt, og fortsatte:

"Derfor har vi sat os for at formulere 13 helt konkrete bidrag til de kommende energipolitiske forhandlinger, som særligt politikerne kan lade sige inspirere af, når de lige om lidt sætter sig ved forhandlingsbordet for at sætte rammerne for vores sektor frem mod 2030."

Biogas vil fortsat have statsstøtte

Hos interessefællesskabet Grøn Gas Danmark har man fremlagt fire anbefalinger til, hvordan det eksisterende gasnetværk kan blive til det, man kalder for en "hjørnesten i fremtidens grønne energisystem.

Øverst på listen over anbefalinger til at få den vision ført ud i livet hedder det, at politikerne bør vedtage "en national ambition, der erstatter naturgas med grøn gas" og på den måde fastsætter et mål for andelen af den biogas i nettet.

ole hvelplund 2.jpg

Ifølge Ole Hvelplund, administrerende direktør i Nature Energy, betyder det, at sektoren stadig skal nyde godt af den statsstøtte, man får i dag. Han erkender, at det vil blive en udskrivning for skatteborgerne, men han opfordrer til at se på fordelene.

"Det vil koste noget at lave denne omstilling. Men det har kostet mange milliarder at få vindenergien ind i elnettet, og vind har været støttet i 40 år. Det er jeg sikker på, at vi kan gøre hurtigere på biogasområdet, og vores ambition er jo, lige som man vil i andre industrier, at effektivisere, så omkostningerne falder," siger han og fortsætter:

"Ud over at dette også vil kunne give eksportindtægter i fremtiden, så vil en omstilling også betyde, at vi udnytter eksisterende infrastruktur, og at vi får et sted, hvor man kan håndtere biologisk affald og få det genanvendt til både gødning og energi. Så der er en helt anden samfunds- og cirkulær økonomi i tillæg til det, det giver på energiområdet. Derfor er det her ikke noget, man kan sammenligne en til en med støtte til vindmøller eller solceller."

Gaslobby vil have nationale mål for biogas

Biogas-boss: Derfor skal vi stadig have støtte

"Synergi"

Industrimastodonterne Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool har op til energiforliget dannet sin egen interesseorganisation "Synergi".

”Vi er bange for, at man stirrer sig blind på grøn energi. Man har et ekstremt og forblændet fokus på vedvarende energi, og derfor er vi blevet nødsaget til at lave denne her organisation," sagde Kim Nøhr Skibsted, der er kommunikationsdirektør i Grundfos, til Finans.

De fire industrivirksomheder frygter, at energieffektiviteten bliver glemt i forliget.

"I Danmark har vi en styrkeposition inden for energieffektivitet i dag, som vi også er kendt for ude i verden. Den styrkeposition må vi ikke fire på," sagde Kim Fausing, der er topchef i Danfoss, til Finans.

Kim Fausing.jpg

Konkret forslår "Synergi" blandt andet, at det nye energiforlig skal have et mål om 30 pct. reduktion i det endelige energiforbrug i 2030 ift. 2005 – kun undtaget transportsektoren – hvilket svarer til en årlig reduktion i energiforbruget på 1,65 pct. Det er mere end EU's krav.

Industrikæmper kræver opgør med "forblændet" dansk energipolitik

Rød blok ønsker havvind

Hos oppositionen er ønsket, at havvind kommer til at spille en stor rolle i dansk energipolitik frem mod 2030.

"Vi forslår tre nye havvindmølleparker frem mod 2030," har De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, sagt til Politiken.

Ifølge De Radikales energiudspil, så udspillet haster det med en undersøgelse af gode placeringer i Nordsøen, hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, fordi andre lande også for alvor har fået øjnene op for havvind, har Ritzau skrevet.

POLFOTO_58101728.jpg

Partiet har også åbnet op for muligheden af, at Danmark skal samarbejde med Facebook, Apple og andre multinationale selskaber om det ene udbud.

Idéen er, at selskaberne kan bruge den grønne el til deres nye datacentre på dansk jord. Staten kan samtidig spare en betragtelig del af udgifterne til selve udbuddet.

Udspillet har fået opbakning fra de øvrige partier i rød blok.

Socialdemokratiet går ind til forhandlingerne om en energiaftale med en ambition om, at der opstilles vindmøller, der kan levere mellem 2500 og 3000 megawatt.

"Det vigtige er volumen. Der ligger vi meget godt på linje med de radikale," har energiordfører Jens Joel (S) sagt til Politiken.

Han kalder det "oplagt", at havvind også skal spille en meget stor rolle i en kommende aftale.

Jeg er optaget af, at vi får en ambitionsmekanisme ind i energiaftalen, så vi får mulighed for at skrue op for målet. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kommer over 50 pct. vedvarende energi i 2030.

Lars Chr. Lilleholt

Venstres energi- og klimaordfører, Thomas Danielsen, har tidligere ytret sig positivt om De Radikales forslag overfor Ritzau.

Men venstremanden ville ikke dengang lægge sig fast på et bestemt antal megawatt hverken til lands eller til vands. For så risikerer man, at den grønne omstilling bliver dyrere end nødvendigt, lyder det.

"Havvind kommer til at spille en stor rolle i vores bud på et energiforlig. Men vi har erfaret, at teknologien løber fra os politikere. Historisk har vi ikke kunnet forudse prisudviklingen på de forskellige teknologier, og hvad der har været den bedste investering."

"Derfor er det i vores optik uhensigtsmæssigt at lægge sig 100 procent fast på, hvilken teknologi der skal udbygges med og hvornår i fremtiden," sagde Thomas Danielsen, der også er formand for Folketingets klima- og energiudvalg, til Ritzau.

Rød blok vil have flere havvindmøller

V ser risiko for dyr grøn omstilling ved mål for havvind

 

Energiaftale skal føre til støttefri vind

På sit årsmøde d. 21. marts kunne Vindmølleindustrien løfte sløret for sine anbefalinger til den kommende energiaftale.

Her præsenterede interesseorganisationen otte konkrete forslag, som den håber vil være at finde i energiaftalen.

Forslagene rummer blandt andet en anbefaling om at fremme elektrificeringen og lave et frit flow af energi over grænser, da det vil øge vindens markedsværdi. Samtidig skal en fremtidig udbudsmodel for vind "kunne håndtere overgangen til tilskudsfrihed, og at der laves en klar køreplan for udbygningen med hav- og landvind, sådan at Danmark for alvor bliver Europas grønne kraftværk," lyder det.

Vindmølleindustrien så også gerne, at Danmark fortsætter med at udbygge med havvind frem mod 2030. Her forslår organisationen tre udbudsrunder på hver 1.000 MW, hvoraf den første skal være i 2020. Men der skal også være plads til mere landvind, og Vindmølleindustrien anbefaler, at en årlig udbygning på 250 MW i årene 2020-2030.

"Det er afgørende for vindbranchen, at Danmark forpligter sig til at give et væsentligt bidrag til det nordeuropæiske marked. Derfor er det også vores klare anbefaling, at regeringens bebudede ambition om mindst 50 pct. vedvarende energi i energisystemet i 2030 løftes til omkring 60 pct., da vi dermed følger den lige vej mod 2050, hvor hele Danmark senest skal køre på 100 pct. grøn energi," udtalte Jan Hylleberg.

jan hylleberg.jpg

Det samme mener vindmølleproducenten Vestas, der peger på, at Danmark er på vej ind i en ny fase i den grønne omstilling

"Vi er hastigt på vej mod tilskudsfri vindenergi, og i stadig flere steder rundt om i verden er vind allerede nu den billigste energikilde. Det betyder, at vi ryger på markedsvilkår, og at markedet i fortsat højere grad kommer til at fremme væksten i vedvarende energi. Det fordrer også en dialog om at skrue målet op til 60 pct.," har Vestas' kommunikationsdirektør Morten Dyrholm fortalt.

Vindmølleindustrien: Energiaftale skal føre til støttefri vind

Vestas vil have skruet op for Danmarks klimamål

Regeringen løfter noget af sløret

Selvom et decideret udspil fra regeringen har ladet vente på sig, så har energiminister Lars Chr. Lilleholt ved flere lejligheder alligevel løftet lidt af sløret.

Her har ministeren f.eks. fortalt, at danskerne selv skal have mulighed for at bestemme, hvordan de vil opvarme deres bolig. Regeringen mener, at ønsket bør give udslag i at afskaffe tilslutnings- og forblivelsespligten for de danske varmekunder.

"Jeg mener i stedet, at vi bedst fremmer en omkostningseffektiv grøn omstilling gennem afgifter og tilskud, som giver selskaber og forbrugere de rette incitamenter til at vælge grønne løsninger, når det er selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk effektivt," skrev ministeren i et svar til de Kommunaltekniske Chefer (KTC), der havde advaret om, at den strategiske energiplanlægning mod en grøn omstilling kan blive vanskeliggjort ved at afskaffe de to pligter.

lilleholt1.jpg

Jacob Jensen (V), der er finansordfører og medlem af energiudvalget, har tidligere fortalt til Finans, at regeringen gerne vil "gøre det billigere at være dansker. Det vil man også kunne se i dette udspil."

Ifølge mediets kilder vil regeringen i sit kommende energiudspil gå efter en markant lempelse af elafgiften, der i år forventes at indbringe staten 12,4 mia. kr.

Regeringen vil ifølge kilderne ikke finansiere tiltaget via en højere bundskat, som man gjorde, da man i 2016 afskaffede PSO-afgiften. I stedet ventes regeringen at bruge løs af råderummet og at rokere rundt på andre grønne afgifter, tilskud og puljer, skriver Finans.

Til Børsen har Lars Chr. Lilleholt også fortalt, at regeringen vil indføre en ambitionsmekanisme, og at der skal satses på udbygningen af havvind.

"Jeg er optaget af, at vi får en ambitionsmekanisme ind i energiaftalen, så vi får mulighed for at skrue op for målet. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kommer over 50 pct. vedvarende energi i 2030," har Lars Chr. Lilleholt sagt til avisen.

Hvorvidt der bliver justeret på målet om 50 pct. i 2030 eller ej afhænger af prisudviklingen på vedvarende energi, så det bliver mere "gunstigt" end regeringen forventer. Energiministeren fortæller, at regeringen dog ikke vil lægge sig fast på, hvor meget vindmøller, solceller og biomasse skal bidrage med for at nå målet i 2030, men at der ikke er nogen tvivl om, at havvind vil spille en nøglerolle.

Til avisen sagde han kort og godt, at den "massive udbygning bliver på havet," da der ikke er plads nok på land til at opsætte nok solceller eller vindmøller til at indfri målet.

Tilbage er blot at væbne sig med tålmodighed, for Godot dukker jo som bekendt ikke op før en gang i morgen.

Regeringen vil droppe tilslutnings- og forblivelsespligt i fjernvarmen

Lilleholt satser massivt på havvind

Regeringens energiudspil skal gøre det billigere at være dansker

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere