EnergiWatch

Lovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner

Ulovlige solcelleanlæg for omkring 25 millioner kroner pryder stadig tagene på skoler, rådhuse og sportshaller. Men nu kan kommunerne blive tvunget til at pille dem ned.

27 velfungerende solcelleanlæg til en værdi af omkring 25 millioner kroner risikerer at skulle pilles ned fra skoletage, sportshaller og rådhusbygninger i en række danske kommuner. De er nemlig ulovlige og har været det siden Energistyrelsen i 2013 begyndte at fortolke kommunale solcelleanlæg som forsyningsvirksomheder.

Dem må kommunale virksomheder – modsat regionale og statslige – ikke drive, og hvis anlæggene skal lovliggøres ved at udskille dem som selvstændige selskaber, forvandles de elsparende tiltag hurtigt til underskudsgivende forretninger.

"De eneste to muligheder er, at man enten laver en fornuftig politisk beslutning og redder anlæggene, eller at vi på tværs af landet må pille anlæg for 25 millioner kroner ned," siger Lars Thygesen.

Han er formand for foreningen Energiforum Danmark, der har opgjort tallene, og er til daglig faglig leder for Energi og Teknik i Silkeborg Kommune. Og her er fire anlæg på kant med loven.

"Vi har i Silkeborg arbejdet intenst på at se, om vi ikke kunne undgå at smide fire millioner gode skattekroner ned i afløbet, fordi man har lavet noget lovjuks. De her anlæg blev jo etableret i god tro til lovgivningen," siger han.

Lodtrækning afgjorde anlæggenes fremtid

Kommunen var midt i en stor satsning på solceller, da reglerne blev ændret, og landets kommunale solcelleanlæg røg på usikker kurs.

Danske kommuner fik i 2013 at vide, at Energistyrelsen betragter deres små elproducerende solcelleanlæg som elværker, og at de derfor skal udskilles i særlige selskaber, som så sælger strømmen tilbage til skolen, sportshallen eller svømmehallen – med afgifter og moms.

Af hensyn til eksisterende og planlagte anlæg oprettede den daværende regering en dispensationspulje på 20 MW. Den var dog langt fra stor nok til at omfatte alle anlæg , og deres fremtid blev derfor afgjort i en tilfældig lodtrækning. Den dag i dag får bygninger i 13 danske kommuner derfor strøm fra ulovlige solceller.

"Puljen viste sig at være alt for lille. Så man endte med ikke at opfylde lovgivningens formål om at dispensere alle de igangværende projekter," siger Lars Thygesen.

København valgte underskud fremfor skrotning

I slutningen af 2014 valgte Energistyrelsen at anmelde de resterende 76 kommunale anlæg til Statsforvaltningen, men i dag er der altså stadig 27 tilbage. Mens Københavns Kommune for eksempel har valgt at lovliggøre tre anlæg - med et driftunderskud på 1,2 mio. kroner over ti år til følge - så er denne løsning uholdbar for de fleste andre kommuner.

For 16,5 MW urealiserede planer

"Hvis man kunne lægge solceller på taget, sælge strømmen og lave en forretning ud af det, så var der jo solceller på alle danske tage. Det kan man ikke," siger Lars Thygesen.

Fremtiden for de kommunale anlæg ser heller ikke ligefrem lys ud. I en rundspørge udført af Kommunernes Landsforening i 2014 svarede 85 procent af de adspurgte teknik- og miljøchefer i kommunerne, at de har opgivet planer om yderligere solcelleanlæg. I alt skulle der ifølge KL ligge urealiserede færdige planer for over 16,5 MW ude i kommunerne.

Reglerne gælder kun for kommuner

Hvis de ulovlige anlæg fik lov til fortsat at producere el til de kommunale bygningers eget forbrug, ville staten ifølge Energiforum Danmarks beregninger gå glip af cirka en million kroner om året i form af manglende elafgift og PSO. Søren Rise, der er næstformand i Dansk Solcelleforening, mener dog ikke, at der er meget fornuft i at bruge statens provenu-tab som argument for reglerne.

"Med en kommunal virksomhed giver det jo ikke mening, for det er bare penge, man flytter frem og tilbage mellem staten og kommunen. Hvorfor det skulle være slemt at kommunerne får det billigere? Det tror jeg ikke, der er nogen som kan gennemskue," siger Søren Rise.

Staten må godt

Statslige, regionale eller private virksomheder må godt sætte solcelleanlæg op og selv benytte energien produceret af solcelleanlægget. Det mener han er dybt urimeligt, at kommuner ikke kan.

"Man kan ikke forbyde folk at dyrke sine egne gulerødder, men det er det man gør her. De eneste i hele landet, der ikke må sætte de her anlæg op er kommunerne. Det er ikke rimeligt. De må have samme regler som hvilken som helst anden dansk virksomhed," siger han.

Mens Energiforum Danmark deler hans holdning, så forsøger de i første omgang at redde de eksisterende ulovlige anlæg. I et åbent brev til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget opfordrer de til, at den oprindelige dispensationspulje udvides med 2 MW.

"Det her handler ikke om, hvorvidt kommunerne skal opsætte solceller fremadrettet eller ej. Det har vi jo en forståelse for, at det tilsiger de nationale strategier, at det skal kommunerne ikke. Det handler om, at man skal redde de her 27 anlæg, som er kommet i klemme, da man lavede noget lovjuks i 2013," siger Lars Thygesen.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Ingeniøren ****

Soludvikler stævner vindmølleproducent for tocifret millionbeløb

"Det kan blive et helt åndsvagt stort marked"

Forsiden lige nu

CIP-partner ser opbrud for havmølle-trend

Efterhånden som de globale markeder åbner sig, vil den største enkeltstående forklaring bag de seneste års massive prisfald på havvind ikke nødvendigvis fortsat være gyldig, mener udviklerens chef for havvind.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere