EnergiWatch

Norge får ny regering

Tre borgerlige partier enes om ny norsk regering. Kristelig Folkeparti, der har været støtte for den hidtidige borgerlige regering, vil ikke med i ny regering.

Foto: Visitoslo/F.W. Foto

Partilederne fra Høyre, Fremskrittspartiet og Venstre er blevet enige om at danne en ny norsk regering, oplyser NRK.Lederne for de tre partier skal søndag mødes med deres partiorganisationer for at få bekræftet regeringsaftalen, oplyser TV2 Norge.

Det er spørgsmål om miljø og indvandring, som fortsat deler partierne, vurderer Svein Erik Taustad fra Stavanger Universitet.

Forhandlingerne vil fortsætte frem til weekenden, men de klar til at fremlægge en regeringsplatform.

Norge har de sidste fire år haft en regering bestående af Høyre og Fremskrittspartiet, som havde støtte fra Venstre og Kristelig Folkeparti. Men Kristelig Folkeparti har ikke ønsket at være deltager i den nye regering. Der bliver derfor tale om en mindretalsregering.

Nyhedsbureauet NTB skriver, at der fortsat er en del uafklarede sager, som stadig mangler at blive forhandlet.

"Nu sidder vi fortsat i forhandlinger, og der er ikke noget, som er afklaret," siger Venstres næstformand, Ola Elvestuen.

"Ingenting er afklaret, før du har en helhed, og forhandlingerne stadig er i gang," siger han.

Svein Erik Tuastad tror, at det bliver Det Liberale Parti Venstre, som får ansvar for miljøsager, mens Fremskrittspartiet og Høyre stadig vil sætte sig på sager om indvandring.

Det kan sagtens komme til at knage, for de to gruppers vælgere er meget uenige i modpartens synspunkter på disse to områder, påpeger Taustad.

"Vi skal arbejde for en grønnere regering, en mere generøs regering, der har øje for mennesker og løfter dem, der har brug for det, og en genkendelig socialliberal regering på de klassiske områder," sagde Venstres leder, Trine Skei Grande, i sidste måned.

Norge sætter rekord i salg af gas

Pres på norsk regering skal gøre stenrige Oljefondet til vindinvestor

Forsiden lige nu

Equinor sælger ejerandel til Aker BP

For 250 mio. dollars har Equinor solgt sin ejerandel i King Lear i Nordsøen til Aker BP, der ser mere værdi i feltet, som blev fundet tilbage i 1989.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere