
For få dage siden var Danfoss ude og efterlyse handling fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) og kom med forslag til en ny energiaftale. Nu har Socialdemokratiet hevet ministeren i samråd, da de mener, at regeringen både blæser og mel i munden, når de siger, at de vil fremtidssikre Danmarks førende position indenfor grøn eksport, men at man ikke samtidig følger erhvervslivets anbefalinger.
Det skriver Børsen.
"Regeringens fortælling om, at vi er så langt foran, at vi ikke behøver at være mere ambitiøse end vores nabolande, er skadelig når resten af verden rykker fremad. Man risikerer at smide den førerposition vi har kæmpet hårdt for i 40 år, netop som der kommer en masse kunder i butikken," siger Jens Joel, der er energi-, forsynings- og klimaordfører hos Socialdemokratiet, til Børsen.
Lars Chr. Lilleholt fortæller til avisen, at han skam lytter til ønskerne fra erhvervslivet og afviser også, at regeringen ikke lever op til, hvad den siger.
Han kalder det derfor samrådet for en "gratis omgang" og siger, at Socialdemokratiet selv burde trække i arbejdstøjet i en henvisning til, at Socialdemokratiet ikke var med i aftalen om at sænke elvarmeafgiften.
Danfoss til politikerne: Hæv energiambitionerne
Energieffektivisering af bygninger kan skære en tredjedel af varmeforbruget