Maersk-skibe stødte sammen i 36 timer før dramatisk forlis

De to skibe fra Maersk Supply Service, som sank sidste år, kolliderede uafbrudt og var stærkt beskadigede længe før, at besætningen indså, hvor galt det stod til. Det fremgår af en rapport fra Den Maritime Havarikommission.
Foto: Privatfoto/Den Maritime Havarikommission
Foto: Privatfoto/Den Maritime Havarikommission

De to Maersk-skibe, som sank ud for Frankrigs kyst kort før nytår, kolliderede uafbrudt i op til 36 timer og var stærkt beskadigede mindst et døgn inden det dramatiske forlis.

Alligevel opdagede besætningen på det skib, som slæbte dem, først hvor galt det stod til ti minutter før, at det første skib begyndte at synke.

Det fremgår af en rapport fra Den Maritime Havarikommission, som kaster nyt lys over begivenhederne natten mellem 21. og 22. december. Her forliste Maersk Searcher og Maersk Shipper, da de blev slæbt efter et tredje skib, Maersk Battler, på vej til ophugning i Tyrkiet.

I rapporten konkluderer havarikommissionen, at der er en række årsager til ulykken, og at der derfor ikke kan peges på en enkelt forklaring. Det står dog klart, at der ikke var lavet en tilstrækkelig risikovurdering af rejsen fra rederiets side.

Kommissionens rapport løfter samtidig sløret for en række detaljer i det opsigtsvækkende forløb, som endte med, at to oliefyldte skibe nu ligger på havets bund nær en maritim naturpark i fransk farvand.

Problemer begyndte 20. december

Maersk Searcher og Maersk Shipper forlod Fredericia 12. december sidste år. De to ubemandede skibe var fortøjret til hinanden og blev slæbt efter et tredje skib, Maersk Battler.

Destinationen var et tyrkisk værft, hvor Maersk-gruppens offshorederi, Maersk Supply Service, havde solgt dem til skrot.

Forud for afgangen havde rederiet foretaget en risikovurdering, og det var forventningen, at de to skibe ville opføre sig som ét i vandet, fordi de var fortøjrede. Det viste sig imidlertid ikke at være tilfældet.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

Da skibene var på vej igennem Den Engelske Kanal 20. december, tog bølgerne til, hvilket fik skibene til at krænge og slå imod hinanden. Besætningen bemærkede desuden, at de kun tre fendere, som skulle beskytte skibene, var forsvundet.

Kaptajnen besluttede i første omgang, at skaderne skulle inspiceres, når vinden havde lagt sig. Det blev dog ikke betragtet som et større problem, at skibene fik mindre skader, da de begge skulle ophugges.

Blev kontaktet af bekymret skibsradio

I løbet af natten blev vejrforholdene forværret, og da besætningen vågnede 21. december kunne den konstatere, at skibene fortsat kolliderede, og at især Maersk Searcher var begyndt at krænge mod Maersk Shipper.

Krængningen blev dog fortsat ikke set som nogen større fare, mens det også var vurderingen, at skaderne var isoleret til den del af skibene, som lå over vandlinjen. Derfor fortsatte man med at sejle mod Biscayen.

En kuriøs detalje er, at Maersk Battler samme morgen modtog et opkald fra skibsradioen Ushant Radio, som havde fået meldinger fra andre skibe om, at Maersk Battler havde været involveret i en ulykke.

Det undrede kaptajnen, som tog kontakt til Maersk Supply Service for at meddele, at de fortøjrede skibe havde det fint, selv om de som forventet havde fået skader over vandlinjen. På daværende tidspunkt var skibene ifølge havarirapporten imidlertid allerede svært beskadigede.

Ingen vej tilbage

Trods skader gik alvoren først op for besætningen kort før midnat 21. december, cirka halvandet døgn efter, at skibene begyndte at kollidere.

Efter endnu en dag, hvor skibene havde rullet og slået imod hinanden, opdagede et besætningsmedlem, som gik vagt på broen, at Maersk Searcher lå lavere i vandet, og at skibet nu krængede voldsomt.

Klokken 23.25 informerede han kaptajnen, som straks indså, at skibet ville synke. Ti minutter senere kæntrede Maersk Searcher, som fortsat var fortøjret til Maersk Shipper.


Maersk Searcher (til venstre) sank kort efter midnat, 22. december. Foto: Privatfoto/Den Maritime Havarikommission.

Besætningen blev kaldt til broen, hvor det hurtigt stod klart, at Maersk Searcher ville synke og trække Maersk Shipper med sig. Herefter var det et spørgsmål om at begrænse skaderne.

Kaptajnen vurderede, at der ikke var risiko for, at de to skibe ville trække Maersk Battler ned, og derfor valgte han at sejle alle tre skibe væk fra det trafikkerede stræde, hvor de befandt sig.

Herefter sank Maersk Seacher, cirka kl. 0.22, mens Maersk Shipper kæntrede, inden det til sidst sank tidligt om morgenen ved seks-tiden. Godt et kvarter senere lykkedes det for Maersk Battler at kappe slæbetrosset til de to skibe ved at bruge mere motorkraft, end trossen kunne holde til.

Mens skibene sank mod havets bund, afventede Maersk Battler tilladelse til at sejle videre. Det skete senere samme eftermiddag, hvorefter skibet sejlede til skrotværftet i Tyrkiet, hvor den ankom 5. januar og siden er blevet ophugget.

Minister gik ind i sagen

Det er uvist, hvad der nu skal ske med de to forliste skibe, som ligger på havets bund nær den maritime naturpark d'lrois.

Som ShippingWatch tidligere har kunnet fortælle, har ulykken vakt stor opsigt i Frankrig. Det skyldtes, at de to skibe indeholder en større mængde af olie og olierester, som det kan blive nødvendigt at pumpe væk.

Den franske miljøminister Ségolène Royal er desuden gået ind i sagen og sendte i januar i år et brev til den danske erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Maersk Supply Service skal nu løbende overvåge, om der siver olie ud af skibene de kommende år. Rederiet oplyser desuden i en meddelelse, at det har opdateret sine sikkerhedsprocedurer på en række områder.

Maersk-direktør efter havarirapport: "Vi ser sagen som afsluttet" 

Sunkne Maersk-skibe indeholder tonsvis af olie

Styrelse rejste tvivl om ophugget Maersk-skib

Maersk Supply Service afviser olieudslip ved forlis

Havarikommission åbner undersøgelse af Maersk-ulykke

Minister kræver dansk redegørelse om Maersk-forli

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også