EnergiWatch

Lagerstatistik og politisk uro bag prisudsving

Råvaremarkederne viser stigende priser på olie torsdag morgen, mens ædelmetaller viger en smule, og industrimetaller fortsat er på himmelflugt.

Den ugentlige olielagerstatistik fra det amerikanske energiministerium, der blev offentliggjort onsdag eftermiddag, har lagt en bund under markedet og sat en stopper for umiddelbare prisfald.

Lagrene af råolie faldt med 3,5 mio. tønder i den forgangne uge ifølge opgørelsen. Det var, som økonomerne havde ventet, idet deres bud lød på et dyk på 3,3 mio. tønder ifølge Bloomberg News.

Lagrene af benzin faldt 1,25 mio. tønder mod de ventede 1,2 mio. tønder, mens lagrene destillater ikke viste de store udsving.

Med den faldende amerikanske produktion synes bestræbelser på at øge priserne fra Opec gennem reduktion af overfloden at have større muligheder for succes.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 52,55 dollar mod 52,20 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 48,35 dollar mod 47,95 dollar onsdag eftermiddag.

Grafen viser spotprisen på en tønde af den norske referenceolie, Brent, i amerikanske dollar de sidste fire år. Kilde: Quandl.com/Den Amerikanske Centralbank.

Guldprisen støttes af den amerikanske politiske uro, der har sendt investorerne på flugt fra risiko-aktiver.

En ounce guld står torsdag morgen i 1287 dollar mod 1289 dollar onsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller bliver kobberprisen torsdag morgen trukket op til 6604 dollar per ton fra 6557 dollar onsdag eftermiddag.

Briter rykker til USA for at bygge havvind

Lille olieprisfald efter lageropgørelse

Dansk offshore øjner muligheder efter Maersk-salg

Professor: Skattetrykket får Total til at vælge Norge fra

Forsiden lige nu

Nordex henter 115 MW i Sverige

Den tyske vindmølleproducent Nordex skal levere 31 møller til to vindprojelter i Sverige finansieret af italiensk udvikler.

Vandværker taber sag om milliarder til Skat

De danske vandværker har i dag tabt en principiel sag i Ørstre Landsret om skat på vand til milliarder af kroner til Skat i det, vandværkerne kalder for historiens største skattesag. Det kan betyde ekstraregninger til forbrugerne for op mod 36 mia. kr. (Opdateret)

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere