Verdens største børsnoterede olieselskab misser forventninger

Oliegiganten Exxon Mobil fordoblede sin indtjening i årets andet kvartal. Men analytikerne havde forventet endnu mere.
Foto: /ritzau/AP/Matt Brown/Arkiv
Foto: /ritzau/AP/Matt Brown/Arkiv

Det kan være hårdt at skulle leve op til aktieanalytikernes forventninger. Det må amerikanske Exxon Mobil sande, selv efter at have øget indtjeningen med 97 pct. i årets andet kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

Oliegiganten lander en driftsindtjening på 3,4 mia. dollar i andet kvartal mod 1,7 mia. dollar sidste år, hvilket svarer til en indtjening per aktie på 0,78 dollar.

Men de analytikere, som følger selskabet tæt, havde efter et kvartal med højere oliepriser end sidste år og stort fokus på at bringe omkostningerne ned hos alle verdens olieselskaber forventet et endnu større hop i indtjeningen. Og det får aktien til at falde med næsten 2 pct. i det amerikanske formarked inden børsåbning fredag morgen amerikansk tid.

Omsætningen på 62,9 mia. dollar i kvartalet overgår dog analytikerforvetningerne, som i gennemsnit lå på 61,3 mia. dollar. I samme periode sidste år lød omsætningen på 57,7 mia. dollar.

Hos ledelsen er man da også tilfreds med regnskabet:

"De solide resultater på tværs af vores forretninger er drevet af højere råvarepriser og et fortsat fokus på kerneforretningen," skriver  adm. direktor Darren W. Woods i regnskabet.

Exxon Mobils samlede produktionen er faldet med 1 pct. til omtrent 3,9 mio. tønder olieækvivalenter om dagen i forhold til andet kvartal 2016.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også