Mere olie på lager løfter prisen

En stigning i råolielagrene får olieprisen til at stige.
Foto: /ritzau/Magnus Holm
Foto: /ritzau/Magnus Holm
AF RITZAU FINANS

En overraskende lille stigning i råolielagrene i den ugentlige lagerstatistik fra det amerikanske energiministerium, der blev offentliggjort onsdag eftermiddag, gav en mindre stigning i priserne. Og udviklingen fastholdes torsdag morgen på markederne i Asien.

Lagrene af råolie steg 0,1 mio. tønder i den forgangne uge ifølge opgørelsen. Det var overraskende, idet økonomernes bud lød på et fald på 2,3 mio. tønder.

Lagrene af benzin faldt 0,9 mio. tønder, mens lagrene af destillater, der blandt andet inkluderer fyringsolie, droppede 0,2 mio. tønder.

Der var ventet uændrede benzinlagrene og en stigning i destillatlagrene på 0,9 mio. tønder.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 47,55 dollar mod 47,25 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 45,00 dollar mod 44,80 dollar onsdag eftermiddag.

Statoil tildeler kontrakter til offshoreskibe for milliarder

Lolland kræver beslutning om olieboring udsat

Amerikansk skiferbaron spår snarlig død for offshore olie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også