Klimarapport: Gasinvesteringer kan hurtigt blive værdiløse

Der vil ikke blive brug for så meget gas i fremtiden, som mange regner med, og derfor kan nye investeringer i gas, som for eksempel den omstridte Nord Stream 2-rørledning, vise sig at være spildte penge, mener Climate Action Tracker.
Foto: PR
Foto: PR

BRUXELLES

Hvis verdens lande skal leve op til deres ambitioner om at begrænse opvarmningen af jorden til 1,5 grader celsius, skal de helt springe over en periode med gas som overgangsenergi til elsektoren og i stedet gå direkte til naturenergi.

Sådan lyder en af konklusionerne på analysen 'Foot Off the Gas: Increased Relience on Natural Gas in the Power Sector Risks an Emissions Lock-In”, som er udarbejdet af Climate Action Tracker. Det er et samarbejde mellem de to klimatænketanke New Climate og Climate Analytics samt konsulentvirksomheden Ecofys.

De argumenterer desuden for, at der er indikationer på, at efterspørgslen på gas ikke bliver så stor, som mange ellers regner med i fremtiden, og det kan betyde, at investeringer i ny infrastruktur til gas kan vise sig at blive dyrekøbte lærepenge.

”Paris-aftalens langsigtede temperaturmål kræver en fuld dekarbonisering af elsektoren i 2050. Det efterlader meget lidt plads til alle former for fossile brændstoffer, herunder naturgas,” fremgår det af analysen, hvor der også står:

”Massive investeringer i gasudvinding, nye rørledninger og LNG-havne – udover hvad der allerede eksisterer og ofte er undernyttet – vil aflede finansielle ressourcer fra den dekarboniserede elsekor og føre til skabelsen af strandede aktiver i de kommende årtier.”

Rapporten har to overordnede argumenter for, hvorfor den forventer, at gas vil blive hurtigt faset ud som energikilde over de kommende år. For det første et det nødvendigt for at nå ambitionerne i Paris-aftalen, og for det andet er væksten i vedvarende energi gået hurtigere, end mange tidligere havde regnet med.

”Den nylige udvikling i de lande og regioner, hvor IEA (det Internationale Energiagentur, red) projekterede, at gas ville vokse hurtigst, indikerer, at væksten kan være meget langsommere – på grund af stigningen i vedvarende energi,” lyder argumentet.

I Kina voksede gasforbruget med 8 pct. sidste år, mens andelen af energi fra henholdvis atomkraft og vind voksede med 26 pct. og 19 pct. ifølge tal fra Kinas nationale statistikbureau. Billedet er det samme i Mellemøsten og Australien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også