Nord Stream: EU har brug for gassen

EU har har brug for al den gas, som man kan komme i nærheden af, lyder det fra konsortiet bag Nord Stream 2, der ikke mener, at EU eller Danmark kan indføre lovgivning, der kan bremse gasledningen.
Foto: Nord Stream 2 Presse
Foto: Nord Stream 2 Presse

Gasledningen Nord Stream 2 er mildest talt omstridt, og nu melder konsortiet bag ud, at EU slet ikke kan undvære gasledningen, der skal sende russiske gas gennem Østersøen til Tyskland.

Det skriver Børsen.

"Vi ser ikke for os, at man på EU-niveau vil kunne indføre lovgivning, der er indrettet mod vores projekt. Beslutningskompetencen ligger hos medlemsstaterne, og det har EU-Kommissionen også bekræftet. Så vi kan ikke se, at den politiske stemning, der er om projektet lige nu på EU-niveau, reelt vil kunne forhindre projektet i at blive gennemført. Det vil jo være imod alt det, som EU står for, herunder bestemmelserne om ligebehandling. Og hvis Danmark indfører ny lovgivning rettet direkte mod vores projekt, vil det ikke være i overensstemmelse med EU-retten," siger Sebastian Sass, der er leder af Nord Stream 2-konsortiets EU-afdeling i Bruxelles, til avisen.

Han fortæller, at EU har brug for al den gas, man overhovedet kan skaffe, og derfor undrer han sig over kritikken af gasledningen. I Danmark deler energiministeren Lars Chr. Lilleholt dog ikke den opfattelse. Han henviser til, at EU-Kommissionen har udtalt, at der ikke er behov for Nord Stream 2. Samtidig ser han ingen problemer i at indføre lovgivning, der ville kunne medvirke til at bremse gasledningen.

Samtidig med at debatten raser omkring Nord Stream 2, har en anden gasledning meldt sin ankomst. Her skal ledningen, Baltic Pipe, via Danmark forbinde norske gasfelter i Nordsøen med Polen. Det mener Sebastian Sass kan være en fordel, da det viser, at der er behov for gas. Lars Chr. Lilleholt fortæller derimod, at det handler om, at Polen ønsker gas fra Norge, at det er en god forretning, og at det er spørgsmål om, hvem man vil gøre sin afhængig af.

EU-Kommissionen varsler snarligt Nord Stream 2-forslag

Gazprom lever godt af EU's gasappetit

Rusland: Nord Stream 2 er alene et kommercielt projekt

USA advarer Danmark om ja til russerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også