EnergiWatch

Mærsk lægger flere penge for afrikansk oliekøb næste år

Det skrider frem som planlagt for Maersk Oils felter i Kenya og Etiopien. Derfor skal koncernen nu betale næste rate til Africa Oil.

Foto: Helge Hansen - Statoil

Maersk Oil skal i næste år sende flere penge til Africa Oil for selskabets køb af olieaktiver i Kenya og Etiopien.

Licenserne blev købt i 2015 af Africa Oil, som nu står til yderligere 75 mio. dollar fra Mærsk-selskabet, da de potentielle oliefelter er rykket videre til næste fase. Pengene vil blive betalt ved slutningen af hvert kvartal i 2018 i fire lige store portioner.

Det oplyser Africa Oil, der er noteret i Canada og Stockholm, i en meddelelse mandag.

Hvis felterne i Sydlokichar-bassinet ender med at blive til projekter i fuld skala, vil Maersk Oil skulle betale op til 405 mio. dollar yderligere til Africa Oil.

Selskabet fik i første omgang 427 mio. dollar fra Maersk Oil for licensandelene, som dækker et areal på sammenlagt 100.000 kvadratkilometer. Fire af blokkene opereres af britiske Tullow Oil, mens den sidste opereres af Africa Oil.

 

Over 100 personer med i DTU's oliecenter

"Maersk Oil viser sin evne til at levere resultater i et svært marked"

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere