Udsigt til Opec-harmoni løfter olieprisen

Saudiske udtalelser og udsigt til enighed omkring lavere olieproduktion har løftet prisen på olie frem mod Opec-mødet på torsdag.
Foto: Ronald Zak/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Ronald Zak/AP/POLFOTO/arkiv
RITZAU FINANS

Saudi-arabiske udtalelser og udsigt til enighed blandt olieproducenterne omkring lavere olieproduktion til og med første kvartal af 2018 har løftet prisen på olie frem mod Opec-mødet på torsdag i Wien.

Saudi-Arabiens energiminister, Khalid Al-Falih, sagde søndag, at en forlængelse af den nuværende aftale om lavere produktion frem til marts næste år vil hjælpe olieproducenterne nå målet om at bringe de globale olielagre ned på gennemsnittet for de sidste fem år. Aftalen har opbakning fra flere lande uden for Opec, især Rusland, som ser ud til at bakke op om forlængelsen.

Prisen på olie hjælpes ligeledes på vej af, at olielagrene viser tegn på, at aftalen overholdes. Selvom olielagrene længe har fastholdt et stædigt højt niveau, er de amerikanske beholdninger ved at aftage.

"Markedets tillid opbygges af, at aftalen bliver overholdt og af den reelle forskel på olielagrenes balance som udmønter sig over tid. Olie vil sandsynligvis ikke stige for meget. Højere, vedvarende priser fører til risikoen for en stigning i den amerikanske produktion," siger Ric Spooner, analytiker hos CMC Markets, til Bloomberg News.

Prisen på WTI-olie stiger 0,85 pct. til et niveau på 50,80 dollar per tønde mod 50,37 dollar per tønde ved dansk børslukketid fredag.

Prisen på WTI-olie hæves 0,97 pct. til 54,11 dollar per tønde mod 53,59 dollar per tønde fredag eftermiddag dansk tid.

Guldprisen ligger relativt fladt i et niveau på 1252,76 dollar per ounce mod 1252,83 dollar per ounce ved dansk børslukketid fredag.

For investorerne i guld kan usikkerheden omkring den amerikanske præsident Donald Trump betyde to ting - enten kan usikkerheden drive guldprisen i vejret i takt med, at investorerne søger efter sikre havne, men hvis usikkerheden hæmmer væksten og særligt inflationen, kan det også presse guldprisen ned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også