Dansk havneingeniør skal projektere stor olieterminal i Østafrika

Danske Niras har sikret sig arbejdet med at projektere en olieterminal, som skal ligge i det nordlige Tanzania. Projektet omfatter en 1445 km lang eksportledning til råolie.
Her ses en terminal i Vasiliko, Cypern, som ifølge Niras ligner den kommende terminal i Tanzania. | Foto: PR/Niras
Her ses en terminal i Vasiliko, Cypern, som ifølge Niras ligner den kommende terminal i Tanzania. | Foto: PR/Niras

Niras skal i Østafrika stå for at projektere en olieterminal i det nordlige Tanzania, som ifølge selskabet er den tredje store olieterminal for det rådgivende ingeniørfirma i de sidste to år.

Det oplyser Niras om projektet, som skal forbinde oliefelterne i Lake Albert i Uganda til det Indiske Ocean, og derfor består arbejdet blandt andet af en 1445 km lang eksportledning til råolie. Selve terminalen kommer til at inkludere en anløbsbro på ca. 2 km til tankskibe.

Via en underkontrakt med amerikanske Gulf Insterstate Engineering skal det danske selskab indtil september i år forberede front end and engineering design (FEED) for terminalen, oplyses det.

Hos Niras definerer projektleder Miquel Pires olieterminalen som "omfattende" og "et vigtigt projekt" for Niras.

"Udover at dette projekt er et vigtigt prestigeprojekt for Niras, så bidrager det også til at opretholde Niras’ stærke position i Østafrika”, siger han i en meddelelse.

Niras har på det afrikanske kontinent været involveret i flere projekter i de sidste år. På grund af lav oliepris har den rådgivende ingeniør imidlertid oplevet faldende aktivitet i de sidste år, fortalte Jesper Harder, selskabets Director for Niras Ports and Maritime, for nylig til ShippingWatch.

I Tanzania er franske Total investor på projektet sammen med kinesiske CNOOC og britiske Tullow Oill.

Dansk havneingeniør er bremset gevaldigt op i Vestafrika 

Oliepris og ebola har bremset Niras i Vestafrika

Danmark sender maritim sikkerhedsattache til Nigeria 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også