A.P. Møller-Mærsk gav fire millioner kroner i støtte til partierne Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti samt Radikale Venstre i valgåret 2015. Det skriver Information.

Det er ikke takket være de nye partistøtteregler, at det kommer frem, men kun fordi Mærsk har valgt at svare tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Frank Aaen fra Kritiske Aktionærer direkte.

"Vi modtog en række ansøgninger om økonomiske bidrag til valgforberedelser forud for folketingsvalget i 2015 og gav økonomiske bidrag til fem politiske partier (Venstre, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) på i alt 4 mio. kr.," oplyser en medarbejder fra koncernens Investor Relations-afdeling.

Mærsk offentliggør ikke de enkelte bidrag.

Staten forhandler i øjeblikket en ny aftale omkring skatteforholdene i Nordsøen med A.P. Møller-Mærsk, som har truet med at lukke det store gasfelt Tyra, med mindre Mærsk får ændrede rammevilkår - det vil sige en lempeligere beskatning. Tyra producerer og distribuerer 90 pct. af gasforbruget i Danmark og skal enten opgraderes for op imod 30 mia. kr. eller lukkes ned - senest i efteråret 2018.

De fem partier, som har modtaget de 4 mio. kr. i støtte, ventes alle at blive en del af en eventuel ny aftale om Nordsøen med A.P. Møller-Mærsk. Forhandlingerne mellem Klima- og Energiministeriet, assisteret af Finansministeriet, og Mærsk er i gang.

"Det er præcis de partier, som sidder og forhandler en aftale om Nordsøen, og som kan koste skatteborgerne rigtigt, rigtigt mange penge. Særligt når partierne sidder i en konkret forhandling burde de frasige sig den støtte," lyder kritikken fra Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper:

"Det er en helt åbenlys interessekonflikt, som ikke er klædelig i et demokrati. Hvis det var en overlæge, der stod for et storindkøb hos medicinalindustrien, ville vi ikke tillade, at den læge fik frokoster og støtte fra firmaet. Folk mister tilliden til politikerne."

Spørgsmål: Men hånden på hjertet tror du så, at de 4 mio. kr. kommer til at betyde noget som helst konkret for den nye Nordsø-aftale?

"Det har jeg intet konkret, der peger på, men det ændrer ikke på, at interessekonflikten er der. Lad os vende tilbage til overlægen, som køber medicin ind til et stort dansk sygehus: Så kunne han også bare påstå, at det ikke påvirker ham at blive inviteret på dyr middag på en Michelin-restaurant af de firmaer, han køber medicin ind fra. Det kan vi ikke bevise, og alligevel må han ikke. Det er jo mistanken og risikoen, der er problemet her."

Pinagtigt

I 2003 indgik staten en aftale med A.P. Møller-Mærsk samt en række andre olieselskaber om, at de fik eneret på at hente Nordsø-olien op.

Sammenlignet med Norge slap olieselskaberne billigere i skat herhjemme. De økonomiske vismænd har anslået at havde vi beskattet på samme niveau som i Norge, kunne Danmark have sikret sig op mod 2 mia. kr. mere om året.

Desuden gjorde skyhøje oliepriser i dele af perioden indtjeningen for olieselskaberne højere end forventet.

For Pernille Skipper er det særligt pinagtigt, at de partier, der har modtaget penge fra Mærsk og forhandler ny Nordsø-aftale, netop har vedtaget nye partistøtteregler, som betyder, at partierne kun skal opgive, hvem der giver over 20.000 kroner, men ikke hvor meget de giver. Og det har navnlig været kritiseret, at partierne efter de nye regler stadig ikke skal offentliggøre støttebeløbenes konkrete størrelse.

"De samme partier burde også have gået mere offensivt til værks i den nye aftale om partistøtte og have skabt langt mere åbenhed. Det har de ikke gjort," siger Pernille Skipper.

Lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er ekspert i partistøttereglerne.

"Enhedslisten har en pointe. Bare det at vi taler om, at den mistanke kan opstå, viser, at der er et problem."

Karina Kosiara-Pedersen siger, at Mærsk har givet til partierne i en årrække.

"Hverken du eller jeg tror på, at pengene er givet ligeligt til de her partier. Måske handler det om, at det er mere legitimt, at det ser ud, som om Mærsk giver til hele den borgerlige fløj, men alligevel kan variere beløbene."

Samtidig begynder størrelsen på bidragene måske at blive et problem. Partiet Venstre fik f.eks. i alt knap 20 mio. kr. i private bidrag i 2015 mod knap 29 mio. kr. i statstilskud. Størrelsen på Mærsks bidrag til Venstre kender vi ikke - kun ved vi, at det udgør mere end 20.000 kroner og mindre end 4 mio. kr.

"Hvis man nu giver 3,5 mio. kr. til et parti og 500.000 kr. til de andre, er det så stadig bare legitim politisk deltagelse? Vi er måske oppe i nogle beløb, der gør en markant forskel for, hvad disse partier kan gøre i en valgkampsituation, og kan vi så stadig tale om én mand, én stemme? Store bidrag giver mulighed for mere avancerede analyser i en valgkamp, så fordelingen af de 4 mio. kr., synes jeg, er relevant at diskutere. Det giver mere mening, at det bliver oplyst."

Naturligt at støtte

Anders Wurtzen, chef for public affairs i Mærsk, oplyser i en e-mail til Information:

"Der er ikke stillet krav til bidragsmodtagerne. Vi finder, at det er naturligt og legitimt at støtte det politiske arbejde med økonomiske bidrag i forbindelse med valg. Ved at være i dialog med politikere - og i visse tilfælde at yde støtte til den politiske proces - håber vi at opretholde viden og interesse for de politikområder, der er vigtige for erhverslivet."

Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, kan slet ikke se problemet.

"Som politiker ved jeg intet om, hvem der donerer til partiet. Så jeg kan forsikre, at det ikke er noget, der påvirker mig. Jeg kan godt logisk regne ud, at vi nok er et af de borgerlige partier, der får støtte fra Mærsk. Men det er ikke sådan, at man kan give De Konservative et bidrag og så være sikker på, at vi vil kæmpe en masse kampe for den pågældende."

Kilde: Information

Statens indtægter fra Nordsøen blev halveret i 2015

Maersk tror på snarlig aftale med regeringen

Regeringen mørklægger centrale Nordsø-tal

Lempeligere beskatning i spil for at redde dansk olieeventyr