EnergiWatch

Øget skiferproduktion kan standse olieprisstigninger

Det amerikanske finanshus JPMorgan vurderer, at der kan blive lagt låg på olieprisstigningerne i slutningen af 2017.

Foto: Ole Jørgen Bratland - Statoil

Store olieproducenter er begyndt at skære i produktionen, og oliepriserne er også steget på det seneste. Men der kan blive lagt låg på olieprisstigningerne i slutningen af 2017, i takt med at amerikanske skiferproducenter sætter skub i produktionen i de sidste seks måneder af året.

Det mener det amerikanske finanshus JPMorgan ifølge CNBC.

"Mod anden halvdel af året vil en forøgelse af skiferproduktionen sætte ind," siger Scott Darling, der er analysechef for olie- og gas i JPMorgans Asia Pacific-division, til CNBC.

Han forklarer, at vedvarende oliepriser på omkring 50 dollar per tønde i andet halvår i 2017 vil få den amerikanske skifervækst til at stige med 200.000 tønder om dagen, og oliepriser på omkring 60 dollar per tønde vil betyde en stigning på 600.000 tønder om dagen i skifervæksten.

"Yderligere stigninger i olieprisen kan betyde, at skiferproduktionsvæksten vil nå over 1 mio. tønder om dagen," uddyber han.

JPMorgans olieprisestimat ligger på omkring 58 dollar per tønde Brent-olie i de første tre kvartaler af 2017, men finanshuset venter en nedgang i olieprisen til 55 dollar per tønde i fjerde kvartal, da den øgede skiferproduktionen begynder at påvirke markedet på det tidspunkt.

En tønde Brent-olie koster torsdag middag 56,75 dollar.

Mere fra EnergiWatch

Store shippingselskaber spiller på forskellige heste i klimaræset

Der er brint, LNG og ammoniak, og så er der også metanol og LPG – Buddene er mange, når man spørger store spillere som Maersk, Ardmore, Exmar og Shell om deres bud på fremtidens brændstof og teknologier. Alle er dog enige om, at det er nødvendigt at gøre noget nu.

Ørsted skal sparke nyt liv i landvinden

Muligheden for at opføre irske repoweringprojekter er blandt hovedårsagerne til Ørsteds comeback i europæisk vind med køb af aldrende irsk portefølje. Havvind er dog også tænkt med ind i synergi-ligningen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs