EnergiWatch

Dansk kraftværkproducent får ordre til 200 millioner

BWSC skal udvide oliefyret kraftværk på Færøerne til to en halv gang den nuværende størrelse.

Foto: ISC

Kraftværksproducenten BWSC producerer fortsat andet end biomasseanlæg. Det dansk/britiske selskab har således modtaget en ordre om at opføre et kraftværk på Færøerne med en kapacitet på 37MW, der skal køre på tung fyringsolie. Kontrakten har en værdi op 200 mio. kr.

Det oplyser BWSC i en meddelelse.

Det er tredje gang, at selskabet opfører et dieseldrevet værk i den del af Nordatlanten. Allerede i 1981 gav det færøske energiselskab Efelagio SEV BWSC den første ordre på Sund Power Station, hvor der i 1987 blev indviet endnu en totaktsmotor på kraftværket, der yder 25MW. Også denne seneste udvidelse sker på Sund-værket, der er placeret 10 km uden for Torshavn og udgør grundlaget for øens elforsyning.

"Vi er meget glade for at have indgået denne kontrakt, da den er en bekræftelse af SEV’s fortsatte tillid til BWSC. De har igen valgt BWSC som deres foretrukne leverandør af kraftværker af høj kvalitet, og vi er stolte af denne bedrift. Vi sætter ligeledes stor pris på det langvarige partnerskab, vi har etableret med SEV, og vi håber på at fortsætte dette gode samarbejde," siger adm. direktør Anders Heine Jensen i meddelelsen.

Kraftværket, der kommer til at bestå af fire dieselmotorer fra MAN, forventes i drift fra december 2018.

Opførelsen af det dieseldrevne kraftværk spiller ikke umiddelbart sammen med tidligere politiske udmeldinger fra Færøerne. Efter det seneste landsstyrevalg i 2015 skrev den nye regering ind i sit grundlag, at øen skulle have dækket hele sin elforsyning fra genanvendelige energiformer fra 2030.

Færøerne overhaler danske ambitioner for grøn strøm

Mere fra EnergiWatch

Ørsted-direktør stopper

Declan Flanagan, ansvarlig for Ørsteds onshore-forretning, har opsagt sin stilling efter tre år. Han har brug for forandring, lyder det.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs