EnergiWatch

Maersks oliechef: Mange fortræffeligheder i udstillingsvinduet

Kommende projekter i Norge og Storbritannien er nogle af de ting, som Maersk Oil vil sælge sig selv på, siger topchef Gretchen Watkins.

Et roterende display er nødvendig for Gretchen Watkins, hvis hun som topchef for Maersk Oil kun har et enkelt udstillingsvindue til eksponering af olieselskabets fortræffeligheder over for forbipasserende, der eventuelt måtte være interesserede i at overtage hele eller dele af forretningen, som A.P. Møller-Mærsk ønsker at udskille.

"Den ene uge ville jeg måske udstille Tyra-gasfeltet eller Culzean-projektet, den næste ville jeg sætte vores position som global producent i verdensklasse på podiet," siger Gretchen Watkins i et interview med Ritzau Finans i forbindelse med kapitalmarkedsdagen i A.P. Møller-Mærsk tirsdag i København, hvor det blandt andet blev bekræftet, at olieaktiviteterne ikke er en fortsættende aktivitet i Mærsk.

Maersk Oil vil ifølge Gretchen Watkins kunne bidrage med en "flot portefølje" af projekter, for eksempel det britiske gasfelt Culzean, der vil generere cashflow i løbet 2019.

"Vi kommer med med nogle meget værdifulde projekter i Culzean i UK og Johan Sverdrup i Norge," påpeger Gretchen Watkins.

"Altså: Alle projekter og felter er meget vigtige aktiver for os, fordi de på kort sigt genererer indtjening, og fordi vi har været i stand til virkeligt at forbedre udnyttelsen af felterne over de seneste år," fortsætter hun.

Maersk Oil har netop oplyst, at omkostningerne til etablering af produktion fra Culzean-feltet er reduceret med 500 mio. dollar til 4 mia. dollar eller med 11 pct.

Ifølge Gretchen Watkins er reduktionen af omkostningerne et resultat af selskabets markante investeringer i metoder og design og nytænkt boreprocedure samt et "fortræffeligt" job udført af boreriggen, som har sparet tid og dermed udgifter for Maersk Oil.

Det betyder, at Maersk Oil nu regner med produktionsomkostninger på 33 dollar per produceret tønde olieækvivalent, mens salgsprisen i 2019 er estimeret til 39 dollar per tønde.

"Så det giver en margin på 6 dollar per tønde," konstaterer Gretchen Watkins.

I sit indlæg på kapitalmarkedsdagen noterede Gretchen Watkins også, at dialogen mellem olieindustrien og den danske regering om de fremtidige vilkår for produktionen i Nordsøen er "konstruktiv".

Maersk Oil har ønsket en forhandling om ændring af vilkårene som forudsætning for de investeringer, selskabet anser som nødvendige for fortsat drift af og investeringer i felterne i Nordsøen.

"Jeg forbliver optimistisk med hensyn til at komme frem til en løsning, som vil være win-win for parterne," siger Gretchen Watkins.

"Hvis vi investerer, får vi et afkast, men vi bidrager også med 5000 arbejdspladser, enorme skatteindtægter, så en løsning vil give værdi for begge parter," uddyber hun.

Mærsk-direktør: Fokus på den rette løsning for energiselskaber

Det endelige farvel til Maersk Energy er skudt i gang

Maersk Oil: Vi vil konsolidere i Nordsøen

Shell vil efterlade skrottet platform i Nordsøen

Mere fra EnergiWatch

Shell vil ud af mørket med nyt klimamål

Oliegiganten går nu et skridt videre end de andre i toppen af industrien med et mål om at halvere sine udledninger allerede i 2030. Sådan lyder det på bagkant af et kvartal, hvor Shell firedoblede indtjeningen.

Noreco lander mindre overskud

Det norske olieselskab er tilbage med plus på bundlinjen og sætter stor lid til især to satsninger i den danske Nordsø.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs