GE og Baker Hughes til vejrs efter kæmpehandel

Nyheden om GE's storhandel med olieserviceselskabet er med til at få de amerikanske aktier til at trodse Europas nedtur.
Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus
Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus
RITZAU FINANS

De amerikanske aktier er ganske som ventet startet i positivt terræn mandag, hvor de dermed trodser den ellers negative tendens i Europa.

Fra start stiger de tre toneangivende indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, med mellem 0,1 og 0,2 pct.

Investorerne venter i denne uge på udmeldingerne fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der holder rentemøde tirsdag og onsdag, mens der også ses frem mod fredagens arbejdsmarkedsrapport for oktober og næste uges præsidentvalg.

Blandt enkeltaktierne er der opmærksomhed til konglomeratet General Electric (GE), der har indgået en aftale om at fusionere sine olie- og gasaktiviteter med Baker Hughes, hvilket vil skabe en mastodont i sektoren.

GE skaber ny oliemastodont

GE kommer ifølge Bloomberg News til at sidde på 62,5 pct. af det nye selskab og vil som led i aftalen stille 7,4 mia. dollar i finansiering af et ekstraordinært udbytte på 17,50 dollar per aktie til aktionærerne i Baker Hughes.

General Electric-aktien stiger 0,8 pct. til 29,46 dollar i den tidlige handel. Baker Hughes stiger samtidig 4,5 pct. til 61,80 dollar.

Ligeledes i energisektoren er der fokus til Nextera Energy, der har afleveret regnskab for tredje kvartal.

Det var umiddelbart en spids bedre end ventet målt på bundlinjen, hvor selskabet sikrede sig en justeret indtjening per aktie på 1,74 dollar mod ventet 1,67 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Nextera-aktien stiger med 0,8 pct. til 126,75 dollar fra start.

Efter markedets lukketid præsenterer Anadarko Petroleum desuden sit regnskab for tredje kvartal. Den aktie falder med 0,5 pct. til 61,18 dollar fra start mandag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også