Investorer om Mærsk: En fuld opsplitning er det eneste rigtige

Investorerne er glade for planerne om en fuld opsplitning af hele det nye energiområde i A.P. Møller-Mærsk, skriver Berlingske Business.
"Som vi ser det, er det det eneste rigtige. At have et drillingselskab og en olieoperatør i samme selskab er mildest talt en sjov konstruktion. Det finder man ikke ret mange steder, og det vil ikke give ret meget mening," siger Kim Korsgård Nielsen, porteføljeforvalter i Carnegie Asset Management, til Berlingske Business.
Det er kommet frem, at A.P. Møller-Mærsk sigter mod at sende flere af koncernens energiselskaber selvstændigt på børsen. Dermed står den nye forretningsdivision Maersk Energy til at blive opløst, næsten inden den er dannet.
A.P. Møller-Mærsk oplyste i september, at koncernen i første omgang står til at blive opdelt i to enheder – et transportområde og en energidel. Men mens selskaberne i Maersk Transport med Maersk Line i spidsen har flere synergier mellem sig, er det ikke tilfældet i Maersk Energy. Området består af olieselskabet Maersk Oil, forsyningsvirksomheden Maersk Supply Service, tankrederiet Maersk Tankers og Maersk Drilling, som udlejer borerigge.
Mærsk-familien arbejder på bølge af børsnoteringer for energiforretningen
Relaterede artikler:
Mærsks to år lange kamp i oliesølet
For abonnenter
Maersk Drilling afslutter epoke med nybygninger
For abonnenter
Maersk Oil kan sende kæmpeopgave til Drilling
For abonnenter