Regeringen under pres i sag om ny russisk gasledning

Hvis ikke regeringen lover at sige nej til Ruslands planer om en ny gasledning i Østersøen, vil Enhedslisten stille et beslutningsforslag om sagen. Både til højre og venstre for regeringen overvejer man at bakke op.
Foto: Nanna Kreutzmann
Foto: Nanna Kreutzmann

Rusland bør ikke belønnes for landets aggressive fremfærd i Syrien, og derfor bør Danmark resolut sige nej til en ny russisk gasledning i Østersøen.

Sådan lyder meldingen fra Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen om det såkaldte Nord Stream 2-projekt.

Derfor vil han i dag ved en hasteforespørgsel i Folketinget om situationen i den krigshærgede syriske by Aleppo kræve, at udenrigsminister Kristian Jensen og resten af regeringen giver Rusland og præsident Putin en regulær afvisning:

"Krigsforbrydelserne i Aleppo understreger vigtigheden af, at Danmark og Europa er uafhængig af russisk gas. Derfor vil jeg klart opfordre regeringen til at afvise Nord Stream 2, og hvis regeringen ikke tager initiativet, stiller Enhedslisten et beslutningsforslag, hvor vi håber på en bred opbakning i Folketinget," siger han til EnergiWatch.

Et kontroversielt gasrør

Truslen fra Enhedslisten sætter regeringen i en vanskelig situation, som også har implikationer internationalt.

Danmark sidder nemlig med en nøglerolle i forhold til den nye gasforbindelse, da den i sidste ende kræver en dansk godkendelse, eftersom den skal løbe igennem dansk farvand. Det skal som udgangspunkt blot være i form af en godkendt miljøgodkendelse, men det er uvist, om Danmark vil lade det være en ren administrativ beslutning, eller om man vil – og kan – afgøre spørgsmålet politisk.

Foto: Nord Stream 2 Presse
Foto: Nord Stream 2 Presse

Billede af Nord Stream-forbindelserne i Østersøen

Det skyldes, at projektet er yderst kontroversielt, fordi forholdet mellem Vesten og Rusland er på frysepunktet, men også fordi der er stor modstand blandt de østeuropæiske lande mod projektet. Her frygter man nemlig, at Nord Stream 2 vil gøre det nemmere for russerne at presse landene politisk ved at afbryde deres gasforsyning, som de stærkt afhængige af, og samtidig afskære dem fra vigtige transitindtægter.

Den danske regering har hidtil undgået at tage stilling til sagen. I stedet har den henvist til, at man afventer konklusionen på de juridiske undersøgelser af projektet, som er i gang i EU, samt hvad man rent politisk kan blive enige om i EU-blokken som fælles svar på russernes forehavende.

Den proces kan et beslutningsforslag fra Enhedslisten dog trække tæppet væk, hvis partiet kan finde opbakning til det, og umiddelbart er det ikke usandsynligt.

Forkert at styrke Putin

I oppositionen har der igennem lang tid været stor modstand mod den russiske rørledning. Bl.a. har de Radikales Martin Lidegaard længe opfordret regeringen til at sige nej til russerne, og spørger man i Socialdemokratiet, fortæller formand for udenrigsudvalget, Ane Halsboe-Jørgensen, at partiet er meget kritisk over for projektet.

"Vi deler til fulde den kritiske tilgang til Nord Stream 2. Det skyldes, at vi hellere ser en grøn omstilling, men ikke mindst på grund af den geopolitiske situation, hvor Rusland som en til tider meget aggressiv og uforudsigelige nabo står meget stærkt, og derfor er det den helt forkerte timing at styrke deres position," siger hun.

Ane Halsboe-Jørgensen tilføjer, at Socialdemokratiet gerne ser en fælles EU-løsning, men hun vil ikke afvise, at partiet stemmer for et beslutningsforslag om sagen fra Enhedslisten:

"Vi må se på det, når det kommer. Vi kan ikke tage stilling til et beslutningsforslag, som vi ikke har set."

Hvad der imidlertid er mere alvorligt for regeringen i spørgsmålet om den russiske gasledning, er, at to af dens støttepartier heller ikke afviser at følge Enhedslisten. Dermed er der risiko for, at regeringen kommer i mindretal.

Putin skal sættes på plads

For mens Dansk Folkeparti tidligere har ladet forstå, at man ikke har nogen problemer med en ny russisk rørforbindelse i Østersøen, så ser man meget anderledes på sagen hos de Konservative.

Udenrigsordfører Naser Khader mener således, at et dansk ja til Nord Stream 2 er stærkt problematisk, da det vil sende det helt forkerte signal til russerne og til omverden.

"På grund af det, der sker i Syrien, og Putins fremfærd så er vi nødt til at sanktionere bl.a. ved fra dansk side at sige til ham, at han godt kan glemme det Nord Stream-projekt," siger han til EnergiWatch.

Derfor vil han heller ikke afvise at bakke op om et eventuelt beslutningsforslag fra Enhedslisten.

EU-vej kan ende blindt

Normalt står de Konservative og Venstre ellers tæt på hinanden i udenrigspolitiske spørgsmål, men regeringens holdning om at vente på EU i sagen om Nord Stream 2 er Naser Khader tvivlende over for.

For ikke alene kan det tage lang tid at afklare de juridiske problematikker om den forslåede gasrørsledning, men den konservative udenrigsordfører tror heller ikke på, at det vil lykkes de 28 EU-lande at blive enige om en fælles holdning til projektet. Her er der nemlig al for lang vej holdningsmæssigt fra de kritiske østlande til stormagten Tyskland, som gerne se Nord Stream 2 ført ud i livet, argumenterer han.

Omvendt vil den konservative udenrigsordfører ikke på forhånd sige, at partiet stemmer for beslutningsforslaget fra Enhedslisten.

"Når de kommer med forslaget, så ser vi på det, men principielt er vi imod at lade gasledningen komme igennem danske farvande, så længe Putin agerer på den måde, han gør. Men jeg vil ikke sige nu, at vi stemmer for. Jeg vil først se det på skrift."

LA: Vi har ikke drøftet det

Heller ikke i Liberal Alliance afviser man på forhånd at sige nej til Enhedslistens initiativ.

"Men det kommer fuldstændig an på, hvordan beslutningsforslaget ser ud. Vi har ikke drøftet det på vores gruppemøde endnu, og vi har ikke set, hvordan teksten bliver, så det kan jeg ikke sige noget om," fortæller udenrigsordfører Mette Bock.

Hun understreger dog, at partiet ser meget skeptisk på gasprojektet, men omvendt anerkender hun også, at det kan være klogt nok at få rygdækning til Danmarks beslutning i EU, som regeringen ønsker.

"Men vi synes grundlæggende, at det er meget mærkeligt, hvis man med den ene hånd laver sanktioner mod Rusland og med den anden hånd kan lave en aftale som den om Nord Stream 2."

"Så må vi tage den derfra" 

Spørger man hos regeringen selv, er man stærkt forundret over, at Enhedslisten vil inddrage spørgsmålet om Nord Stream 2 i en diskussion om situationen i den krigshærgede syriske by Aleppo.

"Hvis det sker, har jeg ikke oplevet noget lignende i mine 11 år i Folketinget," lyder det fra Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

Han fortæller dog, at regeringen ikke har tænkt sig at ændre standpunkt.

Men hvad vil I gøre, hvis der kommer et beslutningsforslag, og der er flertal for at sige nej til Ruslands planer for Nord Stream 2?

"Vi vil gøre, hvad vi hele tiden har gjort, hvilket vil sige, at vi venter på EU, og dermed støtter vi ikke et beslutningsforslag, der på forhånd siger nej eller for den sags skyld et, der siger ja, hvis der skulle komme sådan et."

"Vi mener, at tingene skal gå sin vante gang, som er, at vi i første omgang skal have den juridiske vurdering, og dernæst skal vi have den politiske rygdækning i EU. Det her er ikke bare et spørgsmål for Danmark, men et spørgsmål for EU, og jeg tror også, at der er et stort flertal, som støtter den linje. Jeg har i hvert fald ikke hørt andet."

Men hvis I kommer i mindretal ved beslutningsforslaget, bliver I vel nødt til at følge det?

"Jeg anerkender Folketingets sammensætning, og at vi kun har 34 mandater, og derfor kan jeg ikke styre de andre partier. Men igen; jeg har ikke hørt, at der er et flertal for at gå væk fra vores strategi, men hvis det ændrer sig, så må vi tage den derfra."

Hasteforespørgslen i Folketinget begynder onsdag omkring kl. 13.

Venstre: Baltic Pipe kan pifte russisk gaspres

Lidegaard: Dansk-polsk gasrør kan stække ny russerledning

Danmark kan slå strategisk streg over Putins gasplaner

Dansk-polsk gasforbindelse rykker nærmere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også