EnergiWatch

Maersk tæt på oliekontrakt i Iran

Maersk Oil har underskrevet en hensigtserklæring med det statsejede iranske olieselskab om et nabofelt til det tabte Al Shaheen-felt i Qatar.

Maersk Oil er tæt på at lande en stor oliekontrakt i Iran. Over for Berlingske Business bekræfter Maersk Oil, at der er underskrevet en hensigtserklæring med det statsejede iranske olieselskab, NIOC, om at udvide olie og gas i farvandet ud for Iran. Til avisen bekræfter den viceadm. direktør for NIOC forhandlingerne.

"Detaljerne er kommercielt fortrolige på det her tidspunkt, og vi vil forsætte vores dialog med de iranske myndigheder," skriver Maersk Oil i en kommentar til avisen.

Maersk er langt fra uvant med at operere i disse vande. Området, South Pars, ligger således op af det qatarske storfelt, Al Shaheen, hvor Maersk Oil arbejdede i 22 år og som var det danske olieselskabs vigtigste felt, indtil det i juni mistede licensen. Et tab der af flere blev udlagt som en mulig begyndelse på enden for Maersk Oil.

Maersk taber sit vigtigste oliefelt i Qatar

Qatars fravalg af Maersk kan ende med et salg af Oil

Men at Maersk var interesseret i at komme ind i Iran er ikke nyt. I forbindelse med at en dansk handelsdelegation i januar var i Iran som følge af beslutningen om at ophæve sanktionerne mod præstedømmet, bekræftede Mærsk, at der var "konstruktive drøftelser" med det iranske olieselskab. Mens det iranske nyhedsbureau Fars i marts skrev, at der havde været afholdt hemmelige forhandlinger forud for Irans budrunde.

Mærsk er parat til at byde på olieprojekt i Iran

En mulig storkontrakt i Iran flugter imidlertid ikke fuldstændig med den seneste tids udmeldinger fra Esplanaden. Især efter tabet af Al Shaheen har Maersk Oil fastholdt, at fremtidens oliestrategi for selskabet i stedet ville befinde sig i Nordsøen.

"Det er et meget meget stort skifte. Men det har vi jo haft tid til at forberede os på. Derfor har vi en strategi, som vi har talt om i snart lang tid, der er meget Nordsø-fokuseret . Vi har vores mega-projekter i Nordsøen, nemlig  Johan Sverdrup og Culzean – og forhåbentlig også Tyra i Danmark," sagde den tidligere direktør for Maersk Oil, Jacob Thomasen til EnergiWatch i juni.

Nye mega-projekter i Nordsøen skal opveje Maersk Oils fyring i Qatar

Maersk Oil er en del af det nye energiforretningsben i Mærsk-koncernen, som ligger uden for hovedsatsningen på shipping og logistik. Alligevel har oliebenet appetit på nye investeringer, hvis der kan findes rentable projekter.

Maersk taber sit vigtigste oliefelt i Qatar

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Vestas vælger tysk logistikpartner i Nordamerika

Den danske vindmølleproducent, der fra årsskiftet skifter DSV ud med Mærsk som primær logistikpartner, får fremover distribueret komponenter og reservedele i Nordamerika af en tysk logistikvirksomhed.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs