Dansk Folkeparti tager Shell-handel op i Folketinget

Konkurrencestyrelsen tager ikke stilling til spørgsmål om miljø eller sikkerhed, påpeger Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer. De er nervøse for, om Dansk Olieselskab er et sikkert kort som køber af raffinaderi-ejendommene i Fredericia.
Foto: PR / Shell
Foto: PR / Shell
HANS LØGSTRUP POULSEN, EJENDOMSWATCH

Konkurrencestyrelsen skal i løbet af de kommende måneder tage stilling til om Dansk Olieselskab ApS kan få lov at købe Shell Raffinaderiet og olieterminalen på Skanseodden. Det skriver Fredericia Dagblad.

Bag Dansk Olieselskab står erhvervsmanden Tommy Frank fra Randers, som i sin erhvervskarriere er gået konkurs med flere selskaber. Tommy Frank var direktør i selskabet indtil få dage før købet, hvor selskabets egenkapital samtidig blev hævet fra 50.000 kr. til 10 mio. kr.

"Det lyder mærkeligt, at man stifter et selskab alene med det formål at købe et raffinaderi. Og 10 mio. kr. lyder ikke af mange penge, hvis man skal drive et raffinaderi og have råd til at klare forpligtigelserne med sikkerhed og miljø," siger Susanne Eilersen, medlem af Folketingen for Dansk Folkeparti, til Fredericia Dagblad.

Hun vil nu stille en række spørgsmål i Folketinget til erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) og miljøminister Esben Lund Poulsen (V).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også