Øget olieproduktion trækker tankrater op

Raterne for VLCC-skibe skyder i vejret, efter at der er kommet skub i olieproduktionen over hele verdenen. Især en øget eksport fra Rusland og Nigeria trækker op, skriver Clarksons Platou i en ny analyse.
Foto: Wintershall
Foto: Wintershall
NIKLAS KRIGSLUND, SHIPPINGWATCH

Der er kommet gang i verdens olieproduktion, og det smitter af på raterne for råolietankskibe.

Clarksons Platou skriver i en analyse tirsdag, at raterne for VLCC-skibene er steget markant de seneste to dage, og at de nu ligger på omkring 45.000 dollars per dag.

Ifølge analysehuset er opsvinget båret af en øget eksport af olie fra Rusland og Nigeria, mens efterspørgslen fra raffinaderierne samtidig er steget efter en sløv periode.

"Data for lagrene peger nu på et bedre balanceret oliemarked, og aktiviteten på raffinaderierne burde gøre comeback efter, at IEA har forudset en skarp stigning på 3,9 mio. tønder om dagen mellem oktober og januar. Vi tror på, at den udvikling, vi ser på tankmarkedet lige nu, skyldes, at raterne reagerer på den højere aktivitet," skriver Clarksons Platou i analysen.

Analysehuset noterer sig samtidig, at Kinas er begyndt at efterspørge mere olie, hvilket har fået importen til landet til at stige i løbet af september. På lidt længere sigt er Kinas import af råolie dog fortsat behæftet med en vis usikkerhed, lyder det.

Den stigende olieproduktion er imidlertid ikke kun en god nyhed for tankrederier, som sejler med råolie. Opsvinget vil formentlig også smitte positivt af på markedet for produkttank, som dog er mere følsom over for udsving i efterspørgslen fra forbrugerne, skriver Clarksons Platou.

Ratedyk i produkttank mens mængden af råolie vokser markant

BW VLCC: Stadig stort potentiale i Kina

Stolt-Nielsen ramt af lavere tankrater i tredje kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også