Norge siger nej til Gazprom i Nordsøen

Norge ønsker angiveligt ikke, at Rusland får for meget at skulle have sagt i Nordsøen. I hvert har den norske regering sagt nej til, at Rusland kan eje mere end 25 pct. af det østrigske olieselskab OMV, som arbejder i den norske del af Nordsøen.
Historien er blandt andet kommet frem hos Reuters, som har talt med topchef i Gazprom Alexander Medvedev. Ifølge Gazprom-chefen har selskabet indgået en aftale med det østrigske selskab OMV om at bytte ejerandele. Byttehandlen vil betyde, at OMV kan få en ejerandel på 24,9 pct. i et af Gazproms sibiriske felter. Til gengæld skulle Gazprom så få ejerskab i et af OMV's felter i Nordsøen, og det er det ejerskab, de norske myndigheder vil begrænse til 25 pct.
"Vi snakker nu om, hvornår vi kan få godkendelse fra de norske myndigheder. Der skal være et møde med departementet, og vi skal få at se, hvorfor de begrænser deltagelsen i holdingselskabet til 25 pct. Vi ønsker ikke en sådan situation. Vi håber ikke, at det bliver en politisk sag," siger Medvedev til Reuters.
Den russiske stat ejer 50 pct. af Gazprom. OMV er ikke operatør på nogle af Nordsø-felterne, men har licens til dem.
Dong og Gazprom ender i retssag over gaskontrakter
Relaterede artikler:
Dong og Gazprom ender i retssag over gaskontrakter
For abonnenter
Olien sender russisk økonomi i dybfryseren
For abonnenter