Olie-prisen stiger op til uformelt møde i næste uge

Mandag eftermiddag stiger prisen på en tønde af den amerikanske WTI-olie med 2,2 pct. til 43,97 dollar tønden.
Foto: Weatherford PR
Foto: Weatherford PR
RITZAU FINANS

Prisen på olie har - efter et samlet fald i sidste uge - indledt ugen med et løft. Samtidig er nedtællingen til et uformelt møde mellem verdens største olieproducerende lande i starten af næste uge skudt i gang.

Markedet håber på, at landene kan opnå enighed om en fastfrysning af produktionen. Og skal man tro meldingerne, der i løbet af weekenden er kommet fra Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er det lige netop, hvad der er i vente på mødet, som afholdes i Algeriet 26. til 28. september.

Såvel lande fra oliekartellet Opec, anført af Saudi-Arabien, som øvrige olieproducerende nationer, anført af Rusland, skal mødes for at føre uformelle samtaler, alt imens olieprisen fortsat er presset ned af fortsat udsigt til relativ høj produktion sammenholdt med begrænset efterspørgsel.

Et forsøg på at opnå enighed om en fastfrysning og dermed begrænsning af udbuddet mislykkedes tidligere på året, efter at Saudi-Arabien bakkede ud af forhandlingerne som følge af, at Iran slet ikke ville møde op.

Markedet venter dog ikke, at der bliver landet nogen større aftale i næste uge. Til gengæld får de olieproducerende lande igen chancen for at nå til enighed om et produktionsloft, når Opec holder et nyt officielt møde i Wien 30. november.

Mandag eftermiddag stiger prisen på en tønde af den amerikanske WTI-olie med 2,2 pct. til 43,97 dollar tønden.

Tidligere på dagen var der - ud over meldingerne fra Venezuelas præsident - meldinger fra styrker i det østlige Libyen om, at de havde genetableret kontrollen over en havneterminal, som en fraktion havde overtaget søndag.

Grafen viser spotprisen på en tønde af den norske referenceolie, Brent, i amerikanske dollar de sidste fire år. Kilde: Quandl.com/Den Amerikanske Centralbank.

Goldman: 00’ernes olieoptur var aldrig en pengemaskine

Olieselskaberne har brugt 300 mia dollars færre på to år

Olieanalytiker afblæser priskrigen

Rusland tror ikke på højere oliepriser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også