Medie: Kritik af Svitzer i Argentina

Svitzer er havnet i en sag i Argentina, hvor fire argentinske selskaber anklager Svitzer for at have omgået licitationsregler ved opnåelse af en kontrakt for ni slæbebåde, skriver tv2.dk.
Foto: Svitzer
Foto: Svitzer
LOUISE VOGDRUP-SCHMIDT, SHIPPINGWATCH

Svitzer er kommet i problemer i Argentina. Årsagen er, at Maersk-gruppens slæbebådsselskab efter planen skal sejle med ni slæbebåde for energiselskabet Enarsa i Argentina. Sammen med et argentinsk selskab skal skibene betjene Enarsas gasterminaler i de to havne Escobar og Bahia Blanca.

Den opgave er problematisk, mener fire argentinske selskaber, som anklager Maersk for at have for høje priser og uregelmæssigheder ved licitationen på opgaven, som Maersk vandt.

Det skriver tv2.dk.

Ifølge et argentinsk medie er et anti-korruptionskontor i gang med at undersøge licitationen, men det er ikke rigtigt ifølge Svitzer, der i en udtalelse til tv2.dk skriver:

"Den 29. august vandt Svitzer Americas (Maersk-selskabet, red.) i et konsortium med det argentinske selskab Logistica y Servicos Maritimos, en del af Meridian-gruppen, en offentlig licitation om jobbet med at sørge for bugseringsservice til Enarsa-gasterminalerne i de argentinske havne Escobar og Bahia Blanca," siger en talsmand for Maersk i en officiel udtalelse til TV 2 og fortsætter:

"Den offentlige licitation er sket efter internationale regler, og der er ikke nogen igangværende efterforskning, som det også offentligt er blevet kommunikeret ud i Argentina af transportminister Guillermo Dietrich."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også