Olieprisen stabil efter nye lagertal

En frisk opgørelse af de amerikanske lagertal for råolie og destillater lader oliepriserne forblive på onsdagens høje niveau.
Foto: /ritzau/Nabil al-Jurani/Arkiv
Foto: /ritzau/Nabil al-Jurani/Arkiv
RITZAU FINANS

Oliemarkedet ligger fortsat på onsdag eftermiddags høje niveau torsdag morgen, efter at gårsdagens opgørelse fra det amerikanske energiministerium generelt viste lavere amerikanske olielagre end ventet.

De amerikanske olielagre faldt ifølge Energy Information Administration, EIA, i løbet af sidste uge. Imod forventning droppede lagrene af råolie med 2,5 mio. tønder, mens økonomerne ifølge Bloomberg havde ventet en stigning på 0,4 mio. tønder.

"Faldet i råoliebeholdningerne og et meget større drop i benzinlagrene er klart positivt (forpriserne, red.). Der har været en masse momentum i olieprisen, drevet af nogle langtrukne forventninger med hensyn til muligheden for en aftale om leverance fastfrysning. Enhver form for prisfald vil være udramatisk, da 45 dollar er et stærkt modstandsniveau, som bør vise en vis støtte," siger analytiker Angus Nicholson fra IG Ltd. i Melbourne ifølge Bloomberg News.

Oliemarkedet frygter nye lagerstigninger

Benzinlagrene faldt med 2,7 mio. tønder mod et ventet fald på 1,55 mio. tønder, mens lagrene af destillater omvendt steg med 1,9 mio. tønder, hvor der var ventet et fald på 0,6 mio. tønder.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 49,65 dollar mod 49,70 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 46,70 dollar mod 46,75 dollar onsdag eftermiddag.

Grafen viser spotprisen på en tønde af den norske referenceolie, Brent, i amerikanske dollar de sidste fire år. Kilde: Quandl.com/Den Amerikanske Centralbank.

Ingen frygt for kuldechok efter Maersks trussel om Tyra-lukning

Mærsks olieforretninger bider fra sig

Gazprom bygger omstridt gasledning selv

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også