Mærsk: Ingen nedskrivninger i Drilling endnu

"Nedskrivninger er næsten mere en kunst, end det er videnskab," siger finansdirektør i Maersk Trond Westlie som forklaring på, at man endnu ikke har taget nedskrivninger på borerigge.
Foto: Maersk Drilling PR
Foto: Maersk Drilling PR
RITZAU FINANS

A.P. Møller-Mærsk har de seneste mange år investeret kraftigt i en flåde af spritnye borerigge og boreskibe.

Men med olieprisens kollaps er efterspørgslen faldet markant efter topmoderne boreskibe og borerigge, der kan finde olie i hårdt vejr, på dybt vand eller for eksempel i Arktis. Det stiller divisionen Maersk Drilling i en svær position.

"Olieselskaber fortsætter med at respondere på lave oliepriser ved at reducere deres investeringsplaner, udskyde og aflyse udviklingsprojekter og flytte investering til mindre dyre efterforskningsprojekter på land."

"Kombinationen af mindre aktivitet og fortsatte leveringer af olierigge fortsætter med at sænke udnyttelsesgraden og dagsraterne for borerigge," skriver A.P. Møller-Mærsk i sit regnskab.

Gamle kontrakter, der blev tegnet, mens markedet boomede, gør, at Maersk Drilling i første halvår holdt skindet på næsen.

Men en potentiel milliarddyr streg i regningen lurer forude. Maersk Drilling har nemlig investeret voldsomt i de nye rigge. Samlet har divisionen investeret kapital for 8 mia. dollar eller over 53 mia. kroner - med flere på vej.

Med et marked, der er vendt fra jubel til tristesse, kan værdien af den investering være markant mindre, end den er opført til i regnskabet.

Og det kan tvinge Maersk Drilling til at tage en enorm nedskrivning på sine mange nye rigge.

"Vi har ikke lavet nedskrivninger i dette kvartal. Vi beregner altid bogførte værdier op imod beregnet indtjening de kommende år. Og med de beregninger har det ikke været nødvendigt for os," sagde administrerende direktør for A.P. Møller-Mærsk Søren Skou efter regnskabet.

Ved en telekonference for aktieanalytikere udbyggede finansdirektør Trond Westlie:

"Nedskrivninger er næsten mere en kunst, end det er videnskab."

"Vi skal huske på, at disse aktiver skal være i drift i mere end 30 år, så vi skal se på, hvad der sket i markedet de næste fem år og så 25 år til. Lige nu har vi ingen intentioner om at nedskrive værdien."

Spænding om strategien stjæler fokus fra Mærsk-regnskab

Er Maersk ved at lave en Wallenberg-model?

Carnegie: Fire scenarier for det nye Maersk

Drillings kvaler kan blive smertefuldt for Mærsk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også