Oliefolk smider arbejdstøjet på Shells rigge

Flere hundrede har nedlagt arbejdet på Shells rigge i Nordsøen. Konflikten handler om antallet af job og lavere lønninger, skriver Financial Times. Det er den største strejke i Nordsøen i 30 år.
Foto: Royal Dutch Shell PR
Foto: Royal Dutch Shell PR

Olieprisfaldet og de efterfølgende voldsomme ændringer i oliebranchen i form af jobnedlæggelser og forringede lønninger er nu blevet for meget for de ansatte på Shells olie- og gasrigge i Nordsøen.

I dag, torsdag, har flere hundrede ansatte nedlagt arbejdet på syv Shell-rigge i en strejke, der er sat til at vare i 48 timer.

Det skriver Financial Times.

Strejken kommer, efter at en gruppe af ansatte hos Wood Group, der vedligeholder Shells rigge, nedlagde arbejdet i 24 timer i juli i år. Den daværende arbejdsnedlæggelse var den første blandt de ansatte i Nordsøen i omkring 30 år.

Siden da har Shell forhandlet med de ansattes fagforeninger for at undgå yderligere strejker, men det er altså ikke lykkedes.

"Det er den tredje runde af fyringer (i Wood Group), og arbejderne bliver tilbudt en urealistisk løn for det arbejde, de udfører," siger John Boland, der er regional officer i fagforeningen Unite, der leder strejken sammen med den anden fagforening RMT.

Shell er på den anden side "skuffet" over strejken.

"Den britiske olie- og gasindustri står over for en hidtil uset udfordring med den lavere oliepris, og det er nødvendigt med strukturelle ændringer, hvis Nordsøen skal forblive konkurrencedygtig," siger en Shell-talsmand om strejken ifølge Financial Times.

De syv platforme berørt af strejken er Alpha, Bravo, Charlie, Nelson, Gannet, Shearwater og Curlew platforms.

Strejkevarsel for flere hundrede Nordsø-ansatte 

Olie- og gasvirksomheder på UK-sokkel får skattelettelser 

Er olieindustrien ved at lukke og slukke i Nordsøen? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også