Statoil fortsætter amerikansk frasalg

Skifergas er bestemt ikke Statoils kop te længere. Selskabet sælger atter ud af sine amerikanske skifergas-aktiver for hundredvis af millioner.

For tredje gang sælger det norske olieselskab ud af sine ejerandele i produktion af skifergas i USA. Denne gang er der tale om en handel til en værdi af 96 mio. dollars, 640 mio. kr.

Atter en gang drejer det sig om produktionen af skifergas i Marcellus-området i delstaterne West Virginia og Ohio. Køberen af andelene er Antero Resources, der fornyeligt købte en andel i samme område af Southwestern Energy Company.

I en pressemeddelelse oplyser Statoil, at det drejer sig om et areal på ca. 46 km2 med aktiver, som de ikke selv operer. Selskabet beskriver frasalget som en optimering af porteføljen, da det ligger udenfor deres kerneområde.

”Forretningen i USA er et af fokusområderne i Statoils internationale strategi. Vi vil fortsætte med at håndtere porteføljen aktivt, optimere feltudviklingen, og intensivere effektivitetsforbedringerne og foranstaltninger, der kan nedbringe omkostninger,” udtaler Torgrim Reitan, der er vicepræsident for udvikling og produktion i USA hos Statoil, i pressemeddelelsen.

Statoils to tidligere fra salg i området var til Southwestern Energy i 2014 og EQT i maj 2016. Handler var til en pris på henholdsvis 394 mio. dollar og 407 mio. dollar.

Og ligesom dengang mener Statoil, at frasalget øger selskabets finansielle fleksibilitet, og at det samtidig bliver muligt at koncentrere kapitalen mod kerneaktiviteterne for at maksimere værdiskabelsen.

Statoil oplyser i meddelelsen, at de beholder de aktiver i Marcellus, som de selv driver i delstaten Ohio, samt dets 1400 km2 store investering i fremmedopererede licenser.

Statoil sælger ud af skifereventyr

Statoil sælger ud af amerikansk skifer

Tyskland vil forbyde udvinding af skifergas

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også