Oliekunder koster for Danske Bank

Nedskrivninger på udlån landede på 22 mio. kroner hos Danske Bank i andet kvartal. En stigning sammenlignet med første kvartal trukket af kunder i den norske oliesektor og landbruget, fremgår det af bankens regnskab for andet kvartal.
Foto: Sara Galbiati
Foto: Sara Galbiati
KATRINE GRØNVALD RAUN, SHIPPINGWATCH

Olieprisens fald er en umulig faktor at komme udenom for de store långivere til branchen i kvartalsregnskaberne.

Selv om nedskrivninger på udlån hos Danske Bank lå på et forholdsvist lavt niveau i andet kvartal, spiller særligt to sektorer en rolle, fremgår det af bankens regnskab for andet kvartal torsdag. Her havde banken nedskrivninger på 22 mio. kroner, hvilket er en stigning sammenlignet med første kvartal, hvor banken var i stand til at tilbageføre nedskrivninger.

"Individuelle nedskrivninger i for kunder i landbrugssektoren i Danmark og kunder i oliesektoren steg i andet kvartal," skriver Danske Bank og noterer, at det afspejler de svage markedsforhold.

Dermed kan banken ligesom sine konkurrenter ikke se sig fri af krisen i offshoresektoren, hvor den lave oliepris har skabt vanskelige forhold for størstedelen af selskaberne. Forleden kunne Nordea meddele, at banken i andet kvartal måtte nedskrive værdien af sine lån til shipping, olie og offshore med 80 mio. euro i andet kvartal mod 50 mio. euro i årets første tre måneder.

I andet kvartal fik Danske Bank et nettoresultat på 4,4 mia. kroner, hvilket var en pct. mindre end analytikernes forventninger, skriver Ritzau Finans. I samme periode sidste år fik banken et nettoresultat på godt 4,5 mia. kroner. Om forventningerne til hele året, skriver banken:

"I betragtning af det lave aktivitetsniveau og usikkerheden på de finansielle markeder forventer vi lavere nettogebyrindtægter for 2016 end i 2015. For så vidt angår nettorenteindtægterne forventer vi mindre pres på marginalerne i resten af 2016, og indtægterne vil være positivt påvirket af et stigende udlån og noget lavere fundingomkostninger. Vi fastholder derfor vores forventninger om et resultat for 2016 på niveau med resultatet før nedskrivninger på goodwill for 2015."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også