Sikkerhedspolitik spændte måske ben for Maersk i Qatar

Det kan have vejet tungt for Qatar, at det ville styrke båndene til Frankrig i en usikker tid i Mellemøsten, hvis golfstaten tildelte kontrakten på Al Shaheen-feltet til Total. Det vurderer en lektor, der mener, at sikkerhedspolitik spiller en større rolle end tidligere i oliesektoren.
Foto: Adam Shreck/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Adam Shreck/AP/Polfoto/Arkiv

Storpolitik kan have spillet ind, da Maersk Oil tabte kontrakten på Al Shaheen-feltet i Qatar til den franske konkurrent Total.

Selv om det danske olieselskab smed sponsorkroner efter VM i håndbold i 2015 og fik hjælp af kronprins Frederik, så har sikkerhedspolitiske hensyn sandsynligvis vejet tungere for Golfstaten.

Søren Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet, siger til Berlingske Business, at aftalen med franskmændene skal ses i lyset af uroen efter det arabiske forår, hvor flere totalitære styrer er blevet væltet af befolkningen.

"Vi lever i urolige tider, og jeg tror, at sikkerhedspolitiske overvejelser spiller en større rolle end tidligere. Før har Maersk nemmere kunnet komme ind, fordi Mellemøsten var mere stabil, så lande som Qatar i højere grad kunne træffe rene kommercielle afgørelser. Men inden for de senere år er Qatar flere gange blevet banket på plads af Saudi-Arabien, og i den sammenhæng kan det være forståeligt, at landet gerne vil have et godt forhold til Frankrig," siger han til avisen.

Maersk Oil har været operatør på Al Shaheen-feltet siden 1992, mens den nuværende kontrakt udløber til juli 2017. Feltet stod sidste år for omkring 40 pct. af selskabets produktion.

Rygter om Maersks Qatar-tab florerede timer før børsnyhed

Analytikere: Tabet af Qatar er et hårdt slag for Maersk, men...

Maersk Oils CEO om Qatar-felt: Vi trak den helt til grænsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også