Nunaminerals: Er i dialog med relevante interessenter

Det kriseramte selskab har desuden været i retten for at bekæmpe konkursbegæring.
RITZAU FINANS

Ledelsen i konkurstruede Nunaminerals er i dialog med "relevante interessenter". Samtidig har mineselskabet været en tur i retten.

Det oplyser det grønlandske mineselskab i en fondsbørsmeddelelse.

"Vi kan oplyse, at to tidligere ansatte har fremsat konkursbegæring over for Nunaminerals, hvilket har medført et retsmøde den 10. juni. Begæringerne blev efterfølgende trukket tilbage," skriver selskabet i meddelelsen.

Nunaminerals oplyser videre, at det har fået bevilget en forlængelse til at forberede dets årsrapport for 2015. Tidsfristen var 15. juni 2016.

2015-årsrapporten er dog endnu ikke udarbejdet, men selskabet forsikrer, at det har foretaget foranstaltninger til, at den kan færdiggøres hurtigts muligt.

Nunaminerals, der er under betalingsstandsning, fik i marts forlænget fristen, for hvornår selskabet skulle fremlægge sit årsregnskab, af Erhversstyrelsen.

Det grønlandske mineselskab blev sendt i betalingsstandsning i maj sidste år, hvor en konkursbegæring blev trukket tilbage, hvorefter selskabets ledelse ville jagte en "langsigtet løsning" på baggrund af en rekonstruktion af selskabet.

Det skete for at opnå kreditorbeskyttelse, mens der skulle arbejdes på løsningen. Betalingsstandsningen har efterhånden varet omkring 13 måneder.

"Bestyrelsen fortsætter indsatsen med at skabe en bæredygtig rekonstruktion af Nunaminerals, inklusiv aftaler med Selskabets kreditorer, men det forbliver uvist om en sådan rekonstruktion kan opnås, og hvad betingelserne for en sådan løsning eventuelt vil være," erkender Nunaminerals i fredagens meddelelse.

I januar sidste år meddelte Nunaminerals, at egenkapitalen i selskabet var tabt, og i april blev der igen indgivet konkursbegæring. Den blev imidlertid trukket tilbage knap en måned senere, og siden har selskabet været i betalingsstandsning.

Aktien i selskabet har som følge af det økonomiske morads ikke været i handel i mere end et år.

Nunaminerals skal begæres konkurs senest i juni

Nunaminerals kommer et skridt nærmere en redning

Nunaminerals får ny direktør og bestyrelsesformand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også