Iran presser oliemarkedet

En hurtigere opstart af olieproduktionen i Iran end forventet er med til at øge presset på olieprisen.
AF RITZAU FINANS

Oliemarkedet ligger med fortsatte prisfald oven på en overraskende høj iransk produktionsacceleration, efter at de internationale sanktioner er blevet løftet.

"Iran har overrasket de fleste markedsdeltagere med den hastighed, de har været i stand til at genoptage produktionen. Men for at overskride niveauet fra inden sanktionerne, kræver det investeringer og teknologi, og det er en meget langsigtet udvikling," siger analytiker Antoine Halff fra Center on Global Energy Policy ved Columbia University i New York til Bloomberg News.

De amerikanske olielagre faldt samtidig mindre end ventet i den forgangne uge i, viste en opgørelse fra onsdag eftermiddag. Råolielagrene faldt 0,9 mio. tønder, hvor økonomerne havde ventet et fald på 2,1 mio. tønder.

Benzinlagrene faldt til gengæld 2,6 mio. tønder mod de ventede 0,4 mio. tønder, mens lagrene af destillater som ventet stort set var uændrede.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 48,65 dollar mod 49,70 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 47,60 dollar mod 48,65 dollar onsdag eftermiddag.

Dong giver olieservicefirma kontrakt på Hornsea 

Vigende oliepriser op til amerikanske lagerdata 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også