Norges regering afviser at irettesætte Statoil

Den norske rederiforenings kritik af, at Statoil udnytter sin dominerende markedssituation til at presse leverandørerne alt for hårdt, preller af på den norske regering, der afviser at gribe ind. Det skriver Sysla.
Foto: Harald Pettersen - Statoil
Foto: Harald Pettersen - Statoil
JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN, SHIPPINGWATCH

Den norske regering vil ikke blande sig i, hvordan Statoil, som den norske stat ejer 67 pct. af, driver sin forretning. Det står ifølge Sysla.no klart, efter at både branchen og politikere har udtrykt bekymring for, at det store olieselskab misbruger sin dominerende position til at presse underleverandører i knæ.

"Målet med statens ejerskab i Statoil er at opretholde en videnskabsbaseret og højteknologisk industrikoncern med hovedfunktioner i Norge. Selskabet skal drives på forretningsmæssigt grundlag og med sigte på at levere konkurrencemæssige afkast," udtaler politisk rådgiver Elnar Remi Holmen i Olje- og Energidepartementet til Sysla og fortsætter:

"Ansvaret for at foretage små og store kommercielle beslutninger for at sørge for den bedst mulige forretningsmæssige drift af selskabet ligger hos selskabets bestyrelse og ledelse. Det gælder også nødvendige tiltag for at opnå omkostningsreduktioner."

Udtalelsen er en reaktion på den kritik, som adm. direktør for Norges Rederiforbund Sturla Henriksen har rejst af Statoil.

"Leverandørerne stilles over for et "take it or leave it", og for mange virksomheder kan et "leave it" være ensbetydende med konkurs. I mine mange år i erhvervslivet har jeg aldrig før oplevet så mange hårdføre og robuste erhvervsledere, som har været så nervøse for, at deres kritiske syn på Statoil skulle komme selskabet for øren; "...det her må du aldrig referere mig for, for så kan det koste os kontrakter for hundredvis af millioner kroner...," siger han til Dagens Næringsliv.

Branchens kritik har nu fået Krf's repræsentant i erhvervskomiteen Line Henriette Hjemdal til at kræve, at den norske regering og landets konkurrencetilsyn gransker situationen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også