Deep Sea Supply erstatter olieforretning med fisk

Det hårdt prøvede offshorerederi Deep Sea Supply indgår i et nyt joint venture med laksegiganten Marine Harvest om at oprette et rederi til transport af fisk fra akvakultur. Det nye selskab skal nu investere i nybyggede skibe.
Foto: Mick Anderson/Polfoto/Arkiv
Foto: Mick Anderson/Polfoto/Arkiv

Deep Sea Supply har været hårdt ramt af den lave oliepris, der har slået et hul i indtjeningen og sendt sektoren på hestekur. Derfor vender det norske offshorerederi sig nu mod en anden og mere lukrativ branche i hjemlandet.

Selskabet oplyser i en meddelelse torsdag, at det indgår i et 50/50-joint venture med fiskegiganten Marine Harvest, der en af verdens største producenter af laks.

Aftalen betyder, Deep Sea Supply skal stå for fragten af fisk fra Marine Harvests akvakulturanlæg. I dag chartrer fiskeselskabet omkring 44 skibe til årlig pris på omkring 100 mio. euro, men fremover skal det norske offshorerederi håndtere størstedelen af transporterne.

For at løse opgaven vil det nye joint venture investerer i en nybygget flåde, som derefter vil blive chartret af Marine Harvest.

Deep Sea Supply fortsætter med at hive skibe ud

"Marine Harvest og Deep Sea Supply tror på, at der er betydeligt potentiale for forbedringer af effektiviteten på tværs af værdikæden i shipping af akvakultur, både i forhold til en reduktion i prisen på nybygninger og mere omkostningseffektive procedurer," lyder det i en meddelelse til børsen i Oslo.

Flåden vil blive ejet af et selvstændigt selskab, der samtidig på sigt skal konkurrere om at løse opgaver for andre fiskeproducenter. Ejerskabet af det nye rederi til akvakultur bliver delt mellem Deep Sea Supply og Marine Harvest.

Ligesom mange af sine konkurrenter er Deep Sea Supply mærket af problemerne i offshoresektoren. I årets første kvartal lød underskuddet på 25,5 mio. dollars, men rederiet måtte sælge to skibe med et tab på 17,3 mio. dollars. Derfor er det nye samarbejde også kærkommen mulighed.

"Deep Sea Supply ser etableringen af et JV (joint venture, red.) sammen med Marine Harvest, som en attraktiv mulighed til at udvide selskabets forretning til en relateret industri, hvor vi kan få fordel af langtidscharter til attraktive rater," lyder det i fondsbørsmeddelsen, hvor rederiet også åbner for at konvertere ledige offshoreskibe til den nye akvakulturflåde.

Welltec fyrer rating-bureau efter nedgradering

Nedskrivning sender Deep Sea Supply i større underskud

Offshore-krisen trak tæppet væk under Bourbon

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også