Nigeriansk militant gruppe presser olieprisen op til 60 dollars

En militant bevægelse, der angiveligt kæmper for miljøet, har saboteret dele af Nigerias olieproduktion. Angrebene og skovbranden i Canada tidligere på måneden vil presse oliepriserne op til 60 dollars inden udgangen af juli, vurderer analysechef fra SEB overfor Dagens Næringsliv.
Det er ikke første gang, at den nigerianske olieproduktion bliver angrebet. Her patruljerer en marinesoldat efter et angreb i 2009. | Foto: Sunday Alamba/AP/Polfoto/Arkiv
Det er ikke første gang, at den nigerianske olieproduktion bliver angrebet. Her patruljerer en marinesoldat efter et angreb i 2009. | Foto: Sunday Alamba/AP/Polfoto/Arkiv
AF KRISTOFFER NYEGAARD

Chevron indstillede sine aktiviteter i Nigeria i går, efter den militante gruppe Niger Delta Avengers angreb oliegigantens produktionsfaciliteter.

Gruppen har dermed presset landets daglige olieproduktion ned fra 2,2 mio. til 1,4 mio. tønder - hvilket er det laveste niveau i årtier. Angrebene har dermed bidraget til at presse oliepriserne op, skriver britisk the guardian.

Verdens olieproduktion blev i begyndelsen af maj også ramt af, at en kæmpe brand indstillede olieudvindingen fra Canadas største oliedepoter omkring Fort McMurray , hvor 166.000.000.000 tdr. olie ligger nogle få meter under jordoverfladen.

I løbet af ugen har olieprisen kortvarigt været over 50 dollars. Men der er udsigt til yderligere prisstigninger, da konflikten i Nigeria og skovbranden i Canada har sænket olieproduktionen markant.

Analysechef for SEB Bjarne Schieldrop vurderer, at prisen kommer op på 60 dollars i løbet af de næste to måneder.

"Jeg tror, det vil ske inden udgangen af juli, fordi en betydelig nedgang i råolielagrene vil falde sammen med, at raffinaderier i Asien vil øge deres indkøb af råolie," siger han til Dagens Næringsliv.

Militante miljøaktivister

Den militante gruppe Niger Delta Avengers siger, at de kæmper for miljøet og værner om det nigerianske folks interesser. Angrebene har imidlertid lammet Nigerias økonomi, som nærmer sig krisetilstande. Gruppen ustedte følgende trussel via sin hjemmeside for knap to uger siden:

"Vær advaret, at hvis vi beslutter os for at angribe, bliver det blodigt. Hvis I fortsætter med at undergave os og går videre med reparationer, ser I også ikke komme. Men vi kommer efter jer,” siger gruppens leder, Murdoch Agbinibo i en meddelelse, som bærer overskriften ”Chevron, udfordre ikke the Avengers".

I et opfølgende tweet skrev gruppen i går:

"Vi advarede Chevron, men de hørte ikke efter. The Niger Delta Avengers har lige sprunget tankanlægget i Escravos primære elforsyningsledning i luften."

Produktionen vender snart tilbage til Fort McMurray

En kombination af tørke, rekordhøje temperaturer og kraftige vinde medførte ideelle betingelser for skovbranden, som har hærget Fort McMurray siden begyndelsen af maj. Myndighederne evakuerede 80.000 beboere, og olieselskaberne indstillede produktionen.

Men nu kan byens beboere formentlig vende tilbage og olieproduktionen blive genoptaget i begyndelsen af juni.

Branden har raseret 1.921 bygninger, men efterladt 90 pct. af bygningsmassen uskadt. Brandmænd sikrede, at skovbranden ikke bredte sig til oliefaciliteterne, skriver the Telegraph.

Olieprisen forbliver høj

Angrebene i Nigeria og skovbranden i Canada kunne se ud til kun at påvirke oliepriserne midlertidigt. Men der er flere grunde til, at oliepriserne vil forblive høje, siger SEBs Bjarne Schieldrop. Han påpeger blandt andet, at de lange kontrakter stiger mere end de korte.

Derudover tror han, at konflikterne i Nigeria vil vare ved og hæmme olieproduktionen.

"Politik og social uro i Nigeria vil vare ved og bidrage til at presse den samlede produktion i oliekartellet OPEC," udtaler han til Dagens Næringsliv.

Olieanalytiker Thina Saltvedt fra Nordea mener også, at oliepriserne er på vej op. Men opturen vil blive præget af en hvis usikkerhed.

"Nu kommer Canada-produktionen snart tilbage. Der er stor usikkerhed i Venezuela og om den økonomiske situation i Saud-Arabien. Derudover skal vi snart have et OPEC-møde. De har bestemt overrasket os før," siger Saltvedt til Dagens Næringsliv.

Olieprisen rammer igen 50 dollar tønden

Nigeriansk uro kan være dårligt nyt for tankrederierne

50 dollar per tønde olie inden for rækkevidde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også